Onsdag d. 25. marts 2015 kl. 17-19 er der stormøde for alle foreninger under Skanderborg Museum.
Sted: Skanderborg Park, Skovsvinget 10, 8660 Skanderborg
Der serveres kaffe og kage. Af hensyn til dette, kræves der tilmelding. Tilmeld dig her.
Nu skal den nye bestyrelse sammensættes. Som fremlagt på stormøde i oktober skal Skanderborg Museum fremover have en anderledes bestyrelsessammensætning. Museets mange frivillige og medlemmerne af museets venneforeninger skal have en klar og tydelig tilknytning til museet og fungerer som ambassadører udadtil og indadtil. Derfor laver museet et kontaktudvalg, bestående af 17 medlemmer fra alle afdelingers venneforeninger. Herfra vælges fire medlemmer til bestyrelsen. Formand og næstformand skal vælges blandt disse fire medlemmer.
Så kom og vær med til at forme museets fremtid!
Ny museumsårbog
På aftenen udkommer museets nye årbog med beretninger om stort og småt fra årets gang. Den kan købes til favorabel pris på denne aften.
Program for mødet:
kl. 17.00: Velkomst med bestyrelsesformand Jørgen Frost Larsen.
kl. 17.15: Fremtidsvision for Skanderborg Museum ved museumsdirektør Lene Høst-Madsen.
Derefter præsentation af de nyvalgte medlemmer til kontaktudvalget. Disse træder derefter sammen i et andet lokale og vælger de fire medlemmer til den nye bestyrelse.
Hyggelig snak og kaffe og kage.
Mødet slutter kl. 19.