Hvert år udnævner Slots- og Kulturstyrelsen de 10 mest spektakulære og opsigtsvækkende arkæologiske opdagelser. Et stort og overraskende fund fra Stilling ved Skanderborg er i år med på listen.
Kontaktpersoner
Det spektakulære Skanderborg-fund, der har fundet vej til årets Top 10, viser, at der for ca. 1500 år siden har været en usædvanlig stor produktion af jern ved Skanderborg. En produktion der har været vigtig for jernaldersamfundet.
Talrige jernudvindingsovne dukker frem under muldafrømning med gravemaskine. Ovnene, hvoraf kun slaggegruben er bevaret, fremstår som mørke, cirkulære trækuls- og slaggeholdige aftegninger i undergrunden.
I forsommeren 2023 udgravede arkæologer fra Museum Skanderborg en stor jernudvindingsplads i Gram øst for Skanderborg – kun 2,5 km fra den store jernalderoffermose i Illerup Ådal. Anledningen til de nye opsigtsvækkende jernalderfund var anlæggelse af boldbaner. Ved de arkæologiske undersøgelser blev der indenfor et 1,3 ha stort udgravningsfelt registreret ikke færre end 170 slaggegrubeovne. Jernudvindingspladsen blev ikke afgrænset, men fortsætter mod vest, og de 170 jernudvindingsovne må derfor betragtes som et minimumsantal.
Kombineret rekonstruktionstegning og feltfoto, der viser hvordan ovnskakten kan have set ud. Der er ikke noget tilbage af selve ovnene, kun den nedre del af slaggegruben er bevaret. Bondens plov har gennem tiden fjernet den øvre del af slaggegruben. I profilet kan man dog stadig ane grubens rundbundede, kegleform.
Foruden det store antal slaggegrubeovne blev der også fundet bebyggelsesspor på jernudvindingspladsen. I alt er der udgravet 10 hustomter, der fordeler sig på fire langhuse samt seks mindre udhuse eller værkstedsbygninger. Hustomterne er placeret i sikker afstand af jernudvindingsovnene, og der tegner sig således en tydelig opdeling mellem boplads og arbejdsareal. Én bygning ligger imidlertid for sig selv mellem klyngerne af jernudvindingsovne. Der er tale om en mindre bygning med spor efter i alt otte tagstolpehuller. Dette er sandsynligvis bopladsens smedje, hvor den udvundne jernluppe har kunnet renses for urenheder og raffineres til smedejern for efterfølgende at blive forarbejdet til enten jernbarrer eller redskaber.
Kombineret dronefoto og rekonstruktionstegning. Jernudvindingsovnene, der er markeret med rødt, koncentrerer sig i udgravnings-feltets vestlige del.
I Danmark har man i dag kendskab til mere end 140 jernudvindingspladser med slaggegrubeovne. Kulstof 14-dateringer viser, at denne ovntype har været i anvendelse herhjemme gennem knap et halvt årtusind fra ca. 150-600 e.Kr. – dvs. omtrent fra begyndelsen af yngre romersk jernalder til slutningen af ældre germanertid. Pladserne med slaggegrubeovne er stort set udelukkende beliggende i Jylland syd for en linje mellem Lemvig og Randers. Udvindingspladserne er særligt talrige i Syd- og Vestjylland, der længe har været kendt for sin omfattende jernproduktion i yngre jernalder. Herfra har man kendskab til store udvindingspladser med hundrede- undertiden tusindvis af slaggegrubeovne, der er undersøgt både ved udgravninger og magnetisk kortlægning. Fra dette sydvestjyske ”Ruhr-distrikt” aftager antallet af kendte lokaliteter i både nord- og østlig retning. De syd- og vestjyske jernudvindingslokaliteter er ikke alene mere talrige end de midt- og østjyske pladser, de er også ofte karakteriseret ved et større antal slaggegrubeovne per plads.
Rekonstruktionstegning af en slaggegrubeovn. Ovnen fyldes skiftevis med ristet myremalm og trækul. Under fyringen i ovnen samler den glødende jernluppe sig i området nær indblæsningshullerne, mens den smeltede slagge løber ned i bunden af ovnen (selve slaggegruben), der er fyldt med enten halm, lyng eller træ. Ved Sigkærgård er kun den del af slaggegruben, der ligger under muldlaget bevaret. Når udvindingen er afsluttet, slås der hul i ovnskakten og den glødende jernluppe løftes ud.
Den nyudgravede jernudvindingsplads ved Gram befinder sig således i udkanten af jernudvindingspladsernes udbredelsesområde, og indskriver sig med sine mere end 170 slaggegrubeovne samtidig blandt de største jernudvindingspladser i denne del af landet. Med et gennemsnitligt jernudbytte på omkring 20 kg smedejern per ovn har jernalderbefolkningen ved Gram sammenlagt produceret omkring 3,5 tons smedejern. En produktion af dette omfang må have genereret et anseeligt overskud af jern, der kunne afsættes til flere omkringliggende landsbyer. Jernet er blevet handlet, og har skiftet hænder som både som brudstykker, regulære jernbarrer samt som færdige produkter af værktøj og våben. Jernet har utvivlsomt haft stor værdi i samfundet, og fremstillingen af jern må på de store udvindingspladser have haft en ikke uvæsentlig økonomisk betydning.
Den nye jernudvindingsplads ved Skanderborg føjer et nyt kapitel til vor viden om jernproduktion i Østjylland i yngre jernalder.
Oversigtsplan over udgravningsfeltet ved Sigkærgård. Hustomternes grundplaner er markeret med grå, mens jernudvindingsovnene er fremhævet med rød. Ovnene befinder sig især vest for en langstrakt lavning – blå markering – der gennemskærer udgravningsfeltet fra sydvest mod nordøst. Omtrent midt i koncentrationen af jernudvindingsovne ses en mindre bygning – bopladsens smedje.
