Museum Skanderborg tilbyder både foredrag ud af huset og guidede byvandringer eller ture rundt i landskabet.
Museet har ansvaret for den samlede kulturhistorie i Skanderborg Kommune, fra stenalderen og til i dag. Med fem museumsafdelinger og seks arkiver spænder vi bredt gennem tiden.
Foredrag ud af huset handler gerne om de emner, vi arbejder med for tiden eller har særlige specialer omkring. Det kunne være klosterliv, klosterhaver, affald i 1700-tallet, Alken Enge og den hellige dal og meget andet.
Emnerne for byvandringer og guidede ture er også mangfoldige: det tyske Luftwaffes hovedkvarter i Skanderborg Dyrehave, Den hellige ådal i jernalderen, træskomagere i Gl. Rye, Skanderborg bys historie med mange vinkler - kongeby, industri og arbejderbevægelse, arkitektur m.m.
Spørg os, hvis der er et særligt emne, I gerne vil høre om.
Kontakt museet og hør nærmere om pris. Administrationen træffes på tlf. 87 94 32 60 eller mail: info@museumskanderborg.dk
Guidede ture koster som udgangspunkt et grundbeløb på kr. 700,- og dertil et deltagerbeløb på kr. 50,- pr. voksen deltager. Der ydes grupperabat ved grupper på over 10 personer.
Foredrag afhænger af sammenhængen, men afregnes som udgangspunkt efter takster fra Folkeuniversitet, som ligger på kr. 2.423,37 plus eventuelt kørsel.