Niels Peter Rasmussen (nr. 2 fra venstre, bagerste række) var indkaldt til 28. Bataljon af 8. Regiment og Regimentsstab, og var indkvarteret på Infanterikasernen "Høgen", Høegh-Guldbergs Gade, Aarhus. Han var indkaldt fra 10. april 1893 til 13. oktober 1893 og genindkaldt fra 12. september 1894 til 8. oktober 1894, foto: 1893-1894.
Niels Peter Rasmussen
Købmand Niels Peter Rasmussen, ca. 1930. Bænken kan findes foran Adelgade 49.
Niels Peter Rasmussen blev født den 5. december 1871 i Nørre Vissing. Han tjente fra 1888 til 1890 hos købmand C. H. Friis i Låsby og fra 1890-1893 hos C. V. Friis i Låsby.
I 1900 drev han en brugs i Hårby, og i 1902 rykkede han til Skanderborg, hvor han fik et borgerskabsbrev fra Skanderborg Rådstue til at drive detailhandel med " ret til forhandling af destillerede stærke drikke."
Han lejede sig ind på Banegårdsvej 3, hvor Oscar Bruun var udlejer.
I 1936 fik Niels Peter tilkendt aldersrente og kunne gå på pension som 65-årig. I 1949 kunne han fejre guldbryllup i Vejle med Karen Marie. Han døde i 1956, hvor han fik følgende ord med på vejen i avisen:
" Han (Niels Peter Rasmussen (red.)) var købmand af den gamle skole, en venlig gammel mand, der var vellidt af alle, han kom i berøring med. Hans hustru døde for 3 år siden og han efterlader sig en datter og to sønner."
På arkiv.dk kan der ses flere billeder og arkivalier fra Skanderborg Historiske Arkiv med tilknytning til Niels Peter Rasmussen.

Den 2. februar 1899 blev Niels Peter Rasmussen gift med Karen Marie Rasmussen, født Pedersen, i Tulstrup Kirke. Karen Marie var født i Flensted i 1867 og sammen fik de børnene Poul, Laurits og Helene, foto ca. 1905.



Købmandsparret Karen Marie og Niels Peter Rasmussen i haven til Banegårdsvej 3. Karen Marie og Niels Peter ses yderst til venstre og yderst til højre, foto ca. 1928-1930.
Guldbrudeparret Karen Marie og Niels Peter Rasmussen i 1949.
Alle billeder findes på Skanderborg Historiske Arkiv.
