Søren Peter Martin Sørensen
Bagermester Søren Peter Martin Sørensen (kaldet Martin Sørensen) ses her på billedet klar til at køre ud sammen med hunden Nulle fra baggården til Adelgade 52. Foto: Peder Jensen. Bænken står foran Adelgade 52.
Martin Sørensen blev født i Skanderborg den 19. juni 1859 som søn af bagermester Peter Sørensen og Ane Johanne Jensen.
Som 26-årig fik han borgerskab i Skanderborg og overtog ejendommen Adelgade 52, der blev ombygget til to ejendomme. Den ene bygning blev senere posthus.
Martin Sørensen blev beskrevet som en anset mand, der lagde alle sine kræfter i sit bageri.
Martin Sørensen døde den 29. august 1938 i Skanderborg, og bageriet blev drevet videre af sønnen Peter Sørensen i Adelgade 52, hvor der i hvert fald siden 1817 havde været bageri.