I vinters var et par unge detektorførere ude på en mark vest for Skanderborg og lede efter danæfæ og andre spændene metalfund. Det de fandt gav dem mange søvnløse nætter – af bare spænding.
Noget af det første, der dukkede op var en helt særlig genstand i det pureste guld. En såkaldt guldberlok, som kendes fra de første århundreder e.Kr. i romersk jernalder. Et helt usædvanligt fund, der er meget langt imellem. Berlokken var ganske hel og uskadt efter ca. 2000 år i jorden. Men ikke nok med det, dele af en fod til et sølvbæger dukkede også op. Tydeligvis er der tale om dele af en fod til et romersk importstykke med stor sandsynlighed et romersk pragtsølvbæger.
De to dygtige detektorførere Magnus Vad og Jesper Frandsen var i løbende kontakt med Museum Skanderborg, og det stod hurtigt klart for arkæologerne på museet, at der var tale om nogle sjældne og meget spændende fund.
Magnus og Jesper havde også forholdt sig helt korrekt til de regler, der er for at gå med detektor. Efter at have fundet en række genstande i pløjelaget fandt de stedet, hvor guldberlok og foden til det romerske sølvbæger kom fra. De forstod straks, at genstandene de stødte på lå på den plads, hvor de i sin tid var blevet gravet ned. De dækkede fundstedet til og kontaktede Museum Skanderborg. Se en tidlig produceret video af Emil Damborg Jensen her : https://youtu.be/dyhjuZKr58I
Det var en flok begejstrede arkæologer, der kort efter kunne sætte gang i en nødudgravning for at finde, hvad der ellers måtte være i jorden. Arkæologernes udgangspunkt var at fundene kom fra en grav fra romersk jernalder, og en større forundersøgelse blev udført for at klarlægge, hvad der eller kunne være i området.
For fundstedet med guldberlok og dele fra et sølvbæger holdt antagelsen ikke helt stik, da det viste sig at være en ofring. Sandsynligvis en ofring med tilknytning til gravpladsen, som det kendes fra flere samtidige gravpladser. Det havde undret Magnus og Jesper, at de også havde fundet rigtig mange stykker af smeltet sølv i perlestørrelse. De fremkom især omkring fundstedet og var også i den nedgravning som foden til sølvbægeret var i. Genstandene blev afgrænset og en konservator fra Moesgård Museum kom forbi og optog en jordklump med genstandene i et præparat. Præparatet blev udgravet på Moesgård, og der var ikke kun rester af en fod til et sølvbæger, men fra to bægre.
Så stod vi med fødderne til to sølvbægre og hundredvis af smeltet sølv i dråber. Det har sikkert haft en mening i en mulig ofringssammenhæng, men desværre for arkæologerne, der hellere ville have haft to hele importerede sølvbægre var de to pragtbægre splittet ad og blevet smeltet til dråber. Men ofringsværdien har sikkert haft samme betydning som havde det været to hele sølvbægre. Desuden indehold fundet også dele af en pragt sølvfibel med guldindlægninger og en fingerring i sølv.
Der kendes en håndfuld højstatusgrave fra det danske område med importerede sølvbægre, hvor de stort set altid fremkommer parvis. En af dem er Dollerupgraven ved Lunderskov mellem Kolding og Vejen. Her fandtes flere importvarer fra Romerriget og heriblandt to sølvbægre med fødder, der udformningsmæssigt ligner fødderne fra det nylige fund vest for Skanderborg. Muligvis kan de to sølvbægre fra Skanderborg også have været lueforgyldte, da der på en del sølvsmeltedråber er genskin af guld. Vi kan ikke vide den konkrete oprindelige udformning af sølvbægrene, men bægrene fra Dollerup er nok det bedste bud at sammenligne med.
Siden har Museum Skanderborg foretaget udgravning på stedet og der er indtil videre fremkommet ca. 16 jordfæstegrave og tre urnebegravelse af mere sædvanlig karakter.
Faktaboks: Guldberlok
Som en del andet er guldberlokefterligninger af højstatus pragtting som man anvendte syd på i Romerriget. I Sydskandinavien blev guldberlokkerne udført af de dygtigste guldsmede i sin helt egen stil, som hule guldbliksmykker med en maksimal længde på 4 cm og gerne i et pæreliggende udtryk. Øverst er der en øsken og under denne i toppen af smykket er der en åbning til hulrummet. De er ofte besmykket med mange små guldkugler i sirlige mønstre i det vi kalder filigranteknik. Det vides, at de romerske forbilleder for udformningen af guldberlokker blev anvendt som en slags beholder til duftholdige olier. Enkelte er fundet i sammenhæng med guldperler og glasperler og berlokker har sandsynligvis været båret i en snor om halsen. Læs mere om guldberlokker her: https://blog.museumodense.dk/mogens-bo-henriksen/duftende-haengesmykker/
Faktaboks: Sølvbægre
Vi er faktisk lidt usikre på, hvilken udformning genstandene har, som bæres af de to fødder i sølv. Det mest oplagte vil være sølvbægre. Vi kender sæt af sølvbægre fra enkelte højstatus gravlæggelser i Danmark fra romersk jernalder. De er alle jordfæstegrave og kendes fra lokaliteter som Hoby graven på Lolland og Dollerupgraven ved Lunderskov i Sydjylland. De fundne smeltede sølvdråber har ind imellem en guldglinsende overflade, som kan stamme fra lueforgyldning på de fine motiver, som bægrene har haft. Sølvbægrene er produceret af sølvsmede i Romerriget. Hvordan bægrene er havnet vest for Skanderborg er et godt spørgsmål. Ofte vil der dog være tale om diplomatiske gaver til en lokal fyrste eller høvding, som romerne gerne ville have politiske alliancer med. Læs mere om romerske sølvbægre: https://danmarkshistorien.lex.dk/En_stormand_af_romersk_format . Se hvordan de romerske sølvbægre er produceret her: http://vikingekult.natmus.dk/foerkristne-kultpladser/noeglepladserne/hoby/produktion-af-soelvbaegre-i-jernalderen/
Faktaboks: omkring finderne Jesper og Magnus
De to unge findere Magnus Vad og Jesper Frandsen har kun gået med metaldetektor i forholdsvis kort tid. I løbet af 2023 fik de lov til at gå på markerne vest for Skanderborg og snart var der bid. Magnus og Jesper udtaler: "Det har været en enorm oplevelse for os begge to, og vi kan vist roligt kalde det en drøm, der er gået i opfyldelse. Det er vildt, hvor mange lærerige oplevelser man kan tage hul på med bare et enkelt spadestik."
Jesper Frandsen er fra Ry og bor nu i Århus. Er netop færdig med en kandidat i matematik og idrætsvidenskab, og arbejder nu som videnskabelig assistent ved Aarhus Universitet.
Magnus Vad er opvokset i Skanderborg og bor nu i Århus. Er uddannet kommunikatør fra DMJX i Aarhus. Arbejder ved et musikforlag & pladeselskab, og er netop startet på sin anden uddannelse, som er arkæologi på AU.
Faktaboks: Lodsejere Bente Andersen og Karl Ole Jokumsen.
Det er Bente Andersen og Karl Ole Jokumsen der ejer jorden hvor de spændende fund er gjort. Museum Skanderborg har i en længere årrække haft et forbilledligt samarbejde med ejerne af jorden, og der var da heller ingen tvivl om, at vi kunne få lov til at foretage en arkæologisk udgravning, hvor de spændende fund kom frem.
Faktaboks: Hvad er Danefæ:
Danefæ er genstande fra fortiden, der kommer til veje som jordfund i Danmark, og som er forarbejdet af ædelt metal eller i øvrigt er af kulturhistorisk værdi, herunder mønter. Den, der finder danefæ eller får danefæ i sin besiddelse skal aflevere det, idet danefæ tilhører staten: https://natmus.dk/salg-og-ydelser/museumsfaglige-ydelser/danefae/hvad-kan-vaere-danefae/
Kontaktpersoner
Museum Skanderborg:
Leder af den arkæologiske afdeling
Ejvind Hertz: 25 32 54 01, mail: ehz@museumskanderborg.dk
Daglig feltleder
Merethe Schifter Bagge: 24 80 64 99 msb@museumskanderborg.dk
De to detektorførere:
Magnus Vad: 42 34 71 23, mail: magnus@efteraar.com
Jesper Frandsen: 26 36 98 76, mail: jsbfrandsen@gmail.com
Lodsejer:
Bente Andersen og Karl Ole Jokumsen: 40 22 96 11
