En østjysk fyrsteslægt ved Højlund Boes

I vinter traskede et par detektorfører over en mark ved Boes. Udsynet over Mossø var pragtfuldt og sørme om ikke der også snart var noget at kigge ned efter! Inden for et ganske lille område fremkom den fineste guldberlok, et fragment af en sølvfibel samt talrige smelteklumper i det pure sølv.

Genstandene må netop være ramt af efterårets pløjning, hvorefter detektorførerne kom forbi. Heldigt! Et par pløjesæsoner mere, og genstandenes fundsammenhæng ville være gået tabt.

Bægrene er importeret fra Romerriget og kan have været anvendt som diplomatiske gaver til en fyrste ved Boes. I forvejen kendes der kun ganske få romerske sølvbægre i Danmark, men der hvor de optræder, forekommer de parvis, netop som her i Boes. Der er fundet tilsvarende, men intakte bægre i Dollerupgraven vest for Kolding.

Berlokken er det femte fund af sin art fra Skanderborg Museums ansvarsområde. Berlokker forekommer primært i forbindelse med rige kvindegrave, og er et hult hængesmykke med påloddede kugler og filigranarbejde. Et meget avanceret guldsmedearbejde ligger forud for disse vidunderlige smykker, der er romersk inspireret.

Spørgsmålet er, hvorfor disse pragtgenstande lå netop her. Yderligere undersøgelser på stedet afslørede, at der omkring genstandene lå en gravplads fra den sene del af ældre romersk jernalder og ind i den yngre romerske jernalder. I alt 16 jordfæstegrave og to urnegrave blev registreret. En af de ældste grave var en jordfæstegrav fra slutningen af ældre romersk jernalder, hvori der var nedsat 11 lerkar og flere jerngenstande. Oveni denne lå en yngre, men stærkt nedpløjet grav med rester af en importeret, stavbygget spand med bronzebeslag, en guldring, glasperler og flere sølv- og bronzegenstande, som endnu ikke er færdigundersøgt. Rundt om denne flerfasede gravlæggelse blev der undersøgt flere grave hvoraf størsteparten må betegnes som barnegrave.

Pragtgenstandenes nærhed til gravpladsen må afspejle en samhørighed, og det er oplagt at tolke fundet som resterne af en fyrstebegravelse, hvor selve gravlæggelsen er pløjet væk, eller en rituel nedlæggelse af særligt udvalgt gods som et offer til guderne. Uanset fundets præcise tolkning, så bidrager fundet til opdagelsen af en hidtil ukendt rig, østjysk fyrsteslægt med gode sydlandske forbindelser i den romerske jernalder.

Læs om alle Top Ti fund her

Kontakt                                          Link til pressefotos

Museum Skanderborg, Leder af den arkæologiske afdeling, Ejvind Hertz: 25 32 54 01, mail: ehz@museumskanderborg.dk

Museum Skanderborg, Daglig feltleder, Merethe Schifter Bagge:  24 80 64 99 msb@museumskanderborg.dk

Detektorfører Magnus Vad: 42 34 71 23, mail: magnus@efteraar.com

Detektorfører Jesper Frandsen: 26 36 98 76, mail: jsbfrandsen@gmail.com

Lodsejer Bente Andersen og Karl Ole Jokumsen: 40 22 96 11

Faktabokse

Faktaboks: Guldberlok

Guldberlokker er efterligninger af højstatus pragtsmykker, som man anvendte i Romerriget. I Sydskandinavien blev guldberlokkerne fremstillet af de dygtigste guldsmede i sin helt egen stil, som hule guldbliksmykker med en maksimal længde på 4 cm og gerne i form som en pære. Øverst er der en øsken og under denne, i toppen af smykket, er der en åbning til hulrummet. De er ofte udsmykket med mange små guldkugler i sirlige mønstre i det der kaldes filigranteknik. Det vides, at de romerske forbilleder blev anvendt som en slags beholder til duftholdige olier. Enkelte er fundet i sammenhæng med guld- og glasperler, og berlokker har sandsynligvis været båret i en snor om halsen. Læs mere om guldberlokker her: https://blog.museumodense.dk/mogens-bo-henriksen/duftende-haengesmykker/

Faktaboks: Sølvbægre

Da det kun er fødderne og lidt af randen som er bevaret i deres oprindelige udformning, er det svært at være helt sikker på deres øvrige udformning, men det mest oplagte vil være bægre. Vi kender sæt af sølvbægre fra enkelte højstatus gravlæggelser i Danmark fra romersk jernalder. De er alle jordfæstegrave og kendes fra lokaliteter som Hobygraven på Lolland og Dollerupgraven ved Lunderskov i Sydjylland. De fundne smeltede sølvdråber fra Boes har ind imellem en guldglinsende overflade, som kan stamme fra lueforgyldning på de fine motiver, som bægrene muligvis har haft.

Sølvbægrene er produceret af sølvsmede i Romerriget. Hvordan bægrene er havnet vest for Skanderborg er et godt spørgsmål. Ofte vil der dog være tale om diplomatiske gaver til en lokal fyrste eller høvding, som romerne gerne ville have politiske alliancer med. Læs mere om romerske sølvbægre: https://danmarkshistorien.lex.dk/En_stormand_af_romersk_format . Se hvordan de romerske sølvbægre er produceret her: http://vikingekult.natmus.dk/foerkristne-kultpladser/noeglepladserne/hoby/produktion-af-soelvbaegre-i-jernalderen/

Faktaboks: Finderne Jesper og Magnus

De to unge findere Magnus Vad og Jesper Frandsen har kun gået med metaldetektor i forholdsvis kort tid. I løbet af 2023 fik de lov til at gå på markerne vest for Skanderborg og snart var der bid. Magnus og Jesper udtaler: "Det har været en enorm oplevelse for os begge to, og vi kan vist roligt kalde det en drøm, der er gået i opfyldelse. Det er vildt, hvor mange lærerige oplevelser man kan tage hul på med bare et enkelt spadestik."

Jesper Frandsen er fra Ry og bor nu i Århus. Er netop færdig med en kandidat i matematik og idrætsvidenskab, og arbejder nu som videnskabelig assistent ved Aarhus Universitet. 

Magnus Vad er opvokset i Skanderborg og bor nu i Århus. Er uddannet kommunikatør fra DMJX i Aarhus. Arbejder ved et musikforlag & pladeselskab, og er netop startet på sin anden uddannelse, som er arkæologi på AU. 

Faktaboks: Lodsejere Bente Andersen og Karl Ole Jokumsen.

Det er Bente Andersen og Karl Ole Jokumsen der ejer jorden hvor de spændende fund er gjort. Museum Skanderborg har i en længere årrække haft et forbilledligt samarbejde med ejerne af jorden, og der var da heller ingen tvivl om, at vi kunne få lov til at foretage en arkæologisk udgravning, hvor de spændende fund kom frem.

Faktaboks: Hvad er Danefæ:

Danefæ er genstande fra fortiden, der kommer til veje som jordfund i Danmark, og som er forarbejdet af ædelt metal eller i øvrigt er af kulturhistorisk værdi, herunder mønter. Den, der finder danefæ eller får danefæ i sin besiddelse skal aflevere det, idet danefæ tilhører staten: https://natmus.dk/salg-og-ydelser/museumsfaglige-ydelser/danefae/hvad-kan-vaere-danefae/