Museum Skanderborgs ansvarsområde
Museum Skanderborg er et statsanerkendt, selvejende kulturhistorisk museum med hjemsted i Skanderborg Kommune.
Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu.
Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel museets egen forskning som anden forskning baseret på museets samlinger.
Museets geografiske ansvarsområde er Skanderborg kommune.
Tidsmæssigt er ansvarsområdet forhistorien, middelalder, renæssance og nyere tid.
Det emnemæssige ansvarsområde er den samlede kulturhistorie i Skanderborg kommune.