Historik

Harald Andersens udgravning

Arkæologen Harald Andersen foretog fra 1957 til 1960 udgravninger i Alken Enge. Udgravningen var koncentret omkring kanalen, som blev gravet i 1956. Lokaliteten blev opkaldt efter overgangsstedet Vædebro. Der blev også udgravet sonderende feltet i baglandet Alken Enge. Det stod hurtigt klart, at der i jernalderen havde været en sø i området. I de første meget sandede gytjelag lige over den sandede/grusede søbund fandt man menneskeknogler. Knoglerne lå ikke i anatomisk orden, men som spredte enkeltknogler. Det var stort set udelukkende de større lemmeknogler, skulderblade, bækkener og kranier/kraniedele, som blev fundet. Kun ganske få knogler fra hænder, fødder, ribben og rygsøjle fremkom. Arsagen til denne spredning og sortering blev ikke fastslået. En teori var, at individerne var ofret i jernaldersøen som hele individer, gået i opløsning, og knoglerne mere eller mindre tilfældigt var endt med vind, strøm og bølgeskvulp tilfældige steder i søen. Det kunde dog fastslåes ud fra knoglematerialet, at der var tale om skeletdele fra yngre mænd. På enkelte knogler kunne der iagttages skader fra blankvåben. Harald Andersnes konklusion var, at der måtte være tale om ofrede individer fra en slagen hær. Nogle år senere forelå der C 14 dateringer på flere menneskeknogler, der alle koncentrerede sig til tiden omkring Kr.f. Det ville naturligvis være helt fantastisk, hvis dateringen kunne passe med dateringen på et af våbenofrene længere oppe af ådalen. Det ældste våbenoffer er dog fra ca. 200 e.Kr., og der kan derfor ikke være nogen direkte tidsmæssig forbindelse mellem våben- og menneskeofringer.

Dokumentationsniveauet på Harald Andersens udgravninger var efter datidens forhold meget højt og udgravningen velgennemført. Ud fra udgravningens data som udgravningsplaner, fundlister og øvrige beskrivelser er det lykkedes at opdatere dokumentation til et moderne digitalt niveau. Det betyder, at de gamle udgravningsdata kan samkøres med data på nye arkæologiske undersøgelser.