KULTURRUTER I DANMARK
Oplev kulturen i Danmark, hvor temaer binder historierne sammen.
Museum Skanderborg består af ikke mindre end fem museer, der alle byder velkommen og inviterer på tur til nogle af Skanderborg-egnens særlige steder. Det er steder hvor der er spændende, dramatiske eller grufulde historier at fortælle: Stil dig på kanten af Illerup ådal og forestil dig jernalderens brutale ofringer for 2000 år siden. Gå i kongens kirke i Skanderborg og fornem storheden, eller kig masken på runestenen i øjnene, den runesten som vikingen Frøsten rejse som minde over sin ven Gyrd. Vær på stedet - mærk historien!