Er du råstofudvinder?
Især for råstoferhvervet kan det være af stor betydning så tidligt som muligt i planlægningsfasen at få kortlagt, om der er væsentlige fortidsminder på et graveområde. Jo tidligere indvinderen anmoder det arkæologiske museum om en udtalelse, desto bedre er mulighederne for at vurdere de økonomiske omkostninger. Museet kan vejlede indvinderen i spørgsmålet om bevaring eller undersøgelse af væsentlige fortidsminder. Råstofudvinding behandles som andre jordarbejder som byggemodning m.m. Se omtale på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.