Er du landmand?
Særlige regler for landbrug
Der gælder særlige regler for finansiering af udgravning af fund og anlæg, som fremkommer i forbindelse med normal eller uændret landbrugs- og skovdrift.
Pløjes der eksempelvis på en stensat grav ude på marken, og det af dyrkningsmæssige hensyn er nødvendigt at fjerne stenene, er det Slots- og Kulturstyrelsen, der betaler en arkæologisk undersøgelse af fundet.
Landmanden har ingen udgifter til en sådan undersøgelse men må selvfølgelig tolerere det arkæologiske arbejde. Derfor!!! – tøv ikke med at ringe til museet, hvis du finder eller støder på anlæg ved normal skov- og landbrugsdrift. Der er også mulighed for at få afgrødeerstatning. Læs eventuelt nærmere på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside om dyrkningstruede fortidsminder.
Der gælder dog de sædvanlige regler såfremt, der er tale om byggeri af f.eks. løsdriftstalde, gyllebeholdere, ladebygninger, maskinhuse m.m. Se afsnittet om byggeri og jordarbejder.
Slots- og Kulturstyrelsen har udarbejdet en vejledning omkring arkæologiske undersøgelser.