Den store skraldespand i Skanderborg Sø

Engang for meget længe siden, skulle menneskene selv lave alt, hvad de havde brug for. Det gjaldt både mad, tøj og forskellige ting og sager. Den tid kalder vi for stenalderen, og det gør vi fordi mennesker lavede deres knive, økser og pile af sten. Når vi har brug for nyt tøj, nye ting eller mad, går vi for det meste ned i en butik og køber det. Så livet i stenalderen var helt forskelligt fra vores liv i dag. Det er faktisk helt mærkeligt at tænkte på, men på den tid havde menneskene hverken genbrugspladser, skraldemænd og skraldebiler. Så når de skulle af med affald, smed de det da bare i naturen, og så tænkte de ikke mere over det. Det var ikke så godt! Heldigvis var alt deres affald lavet af ting, der stammede fra dyrene eller naturen, så det forurenede ikke på samme måde som plastik ville gøre.

Allerede i stenalderen boede der mennesker i Skanderborg. De boede ved et sted, der i dag kaldes Ringkloster. Det ligger ved Skanderborg Sø, hvor træerne dengang stod meget tæt. Der var faktisk en hel urskov. Og her havde menneskene en fin lille lejr, hvor de lavede bål, spiste dejlig mad og havde det rart. Det ved vi, fordi de smed deres affald ud i søen, hvor det meste blev liggende indtil der mange tusinde år senere, var nogle arkæologer, der fandt det! En arkæolog er forresten sådan en, der graver i jorden, og finder spor efter gamle dage. Og fordi affaldet ikke rådnede væk, men blev fundet igen, kan vi altså fortælle en masse om stenalderen, og vi kan også fortælle, at Skanderborg Sø var én stor skraldespand dengang. Det sidste lyder egentlig ikke så rart.

Så når stenaldermenneskene skulle have mad, måtte de altså selv skaffe det. Og hvis de skulle få lyst til kød, måtte de gå på jagt efter vilde dyr med bue og pil, og bagefter stege fangsten over bålet. Det er noget vi ved, fordi der lå knogler fra vildsvin, hjorte og urokser sammen med gamle pilespidser i søens affald. Desværre er uroksen uddød, men så er det jo spændende, at vi kan finde spor efter den – er det ikke rimeligt sejt!?

Når de så havde jaget, dræbt og stegt deres bytte på bålet, så spiste de dyrenes kød og brugte pelsen til tøj. Knoglerne og gevirerne brugte de til at lave økser og andre ting af. De har altså været ret seje, for tænk sig, de har brugt alt det, de overhovedet kunne, fra de dyr de fangede. Men det de ikke kunne bruge eller, smed de altså ud i søen.

Det var også sådan, at hvis et af børnene legede vildt, og måske kom til at ødelægge en af de fine lerpotter, så smed de skårene ud til alt det andet affald – for det der med at sortere affald, var slet ikke opfundet endnu. Og så er en lerpotte forresten ikke sådan en man tisser i, det er faktisk en slags skål eller gryde af brændt ler, som blev brugt, når der skulle laves mad over bålet.

Og så skulle man jo egentlig tro, at alle de knogler og alt det andet affald, som de smed i søen, bare ville rådne væk, eller forsvinde af sig selv. Men det gjorde det altså ikke. For som I nok kan høre, har vi fundet deres affald. Og det der ikke er rådnet væk, eller er blevet fundet af de der arkæologer, det ligger der endnu.

Se det er værd at huske næste gang, vi har madaffald eller glasskår eller noget helt tredje, vi skal af med. For det vi smider i naturen, bliver liggende eller tager meget lang tid om at forsvinde. Så selvom det er spændende, at vi kan fortælle om stenalderen ved at kigge på deres affald, skal vi ikke gå og smide vores affald i Skanderborg Sø eller andre steder i naturen. Det er nemlig bedst, at vi sorterer og putter vores affald i den rigtige skraldespand, så det ikke ligger og forurener vores smukke natur.