Kongen og hans rådgivere kløede sig i skæget og tænkte så det knagede. Til sidst var heldigvis én der råbte: ”jeg har en idé! ”. Alle blev helt stille. De var lutter øren og meget spændte på, hvad det mon var for en idé. Og I kan tro, at det var en rigtig god én.

Sagen var nemlig den, at der i nærheden af Skanderborg, som faktisk slet ikke var blevet til en by endnu, lå et gammelt munkekloster. Et munkekloster er sådan et sted, hvor der kun må bo mænd, som tror på, og arbejder for Gud hele dagen lang. Og nu var det sådan, at der ikke længere boede en eneste munk på klosteret, som derfor var helt tomt og ubrugt. Så ham der havde fået idéen sagde, at: ”fordi klosteret ikke længere bliver brugt, kan kongen jo bare bestemme, at det skal rives ned. Og så kan han genbruge de gamle fine røde mursten til det nye slot”.

Og det gjorde kongen. Han beordrede at klosteret skulle rives ned, og at et stort slot skulle bygges af genbrugsmaterialer. Så sådan gik det til at det store kongeslot blev bygget, og her tilbragte kong Frederik, hans kone Dronning Sofie og deres syv børn meget tid med f.eks. at gå i kirke, tage på jagt eller sejle i Skanderborg Sø.

Efter kongens død blev slottet brugt af forskellige konger og deres familier i mange mange år. Men til sidst var slottet efterhånden både gammelt og slidt, og kongefamilierne kom ikke længere til Skanderborg. Derfor blev slottet solgt til en mand, som besluttede, at det skulle rives ned. Det var lidt ærgerligt, men til alt held lod han kongens gamle kirke stå – og den kan I stadig se den dag i dag. Det er den kirke, der hedder Skanderborg Slotskirke, som nogen af jer måske kender?

Og heldigvis var manden faktisk ret klog. Ligesom den gamle kong Frederik, vidste han, at de gamle mursten ikke fejlede noget, og at de fleste af dem sagtens kunne genbruges. Så da der på et tidspunkt skulle bygges nye huse i Skanderborg, der efterhånden var blevet en rigtig by, blev de gamle mursten atter genbrugt… Det var da smart, ikke?

Se det er, hvad jeg vil kalde en god og klog genbrugshistorie, som vi alle sammen kan lære af, for murstenene levede lykkeligt til deres ende, og har givet mange mennesker et hjem at bo i. Og hvis I en dag går igennem Skanderborg, kommer I måske forbi den gamle Slotskirke eller husene i den gade, der hedder Borgergade, og så ved I, at her er der spor efter meget gamle dages genbrug. For hvorfor smide noget ud, som sagtens kan bruges igen eller af andre end én selv?