Arbejdssituation med de nybyggede huse i baggrunden og entreprenørarbejde omkring udgravningsfeltet.
Museum Skanderborg har siden 2013 foretaget arkæologiske undersøgelser ved Firgårde nær Ry vest for Skanderborg, hvor bygherre Kildebjerg Ry A/S udstykker parcelhusgrunde i Østfasen. Netop her er der udgravet over 12 hektar og udgravningen kaldes Firgårde IV. Undersøgelserne har været yderst udbytterige, og der er på den baggrund skabt væsentlig ny viden om stedets forhistorie. Hovedsageligt er der tale om fund af gårdsanlæg fra jernalderen. Samlet set er der udgravet spor efter mere end 400 konstruktioner. Bebyggelsessporene strækker sig over en periode på ca. 600 år – fra sen førromersk jernalder til tidlig germansk jernalder (ca. 100 f.Kr. – 500 e.Kr.).
Randstenene langs bassinets kant ses tydeligt på billedet, mens fletværksbrønden undersøges i baggrunden.
I 2018 udgravede museet resterne af en jernalderlandsby fra tiden omkring Kristi fødsel. Landsbyen bestod af 8-10 gårde med tilhørende økonomibygninger. Nær landsbyen blev der udgravet et ganske bemærkelsesværdigt produktionsområde, der omfattede en fletværksbrønd, et stort stenbygget bassin, samt to usædvanlige ovnanlæg. Men hvad havde produktionsområdet været brugt til? I takt med at undersøgelserne skred frem begyndte en arbejdshypotese så småt at tage form. Kunne jernalderbønderne have forarbejdet plantefibre her? For at bekræfte antagelsen måtte naturvidenskabelige analysemetoder tages i brug. Hvis der kunne påvises tilstedeværelse af taveplanter i produktionsområdet, ville hypotesen kunne bekræftes.
Bassinets profil tegnes og registreres.
I efteråret 2019 kom så de analyseresultater, som arkæologerne havde afventet i spænding. Og ganske rigtigt: Det store stenbyggede bassin indeholdt hørstængler! Tolkningen lå fast: For 2000 år siden dyrkede og bearbejdede jernalderbønderne ved Firgårde hør. Det har været et omfattende og ikke helt ukompliceret arbejde, at udvinde hørplantens fibre. I det stenbyggede bassin har bønderne lagt hørstænglerne til rødning. I fletværksbrønden er de færdigrødnede stængler vasket rene, og ved ovnanlæggene har man tørret hørren, inden de spindbare fibre blev udvundet.
Den stenbyggede tørreovn under udgravning.
Fundene kan medvirke til at belyse nye sider af et af oldtidens mere komplicerede håndværk. Ikke alene hører lokaliteten til blandt nogle af landets ældste hørforarbejdningspladser. Produktionsområdet ved Firgårde udmærker sig også ved tilstedeværet af avancerede ovnkonstruktioner. Fra andre hørforarbejdningslokaliteter ved vi, at trækulsholdige, stenfyldte nedgravninger – såkaldte brydegruber – har været anvendt i forbindelse med tørring af hør. Ved Firgårde er der ikke dokumenteret sikre forhistoriske brydegruber. Til gengæld har man i stedet anvendt permanente sten- og tømmerbyggede ovnanlæg. Det er så vidt vides første gang i dansk forhistorisk kontekst, at sådanne tørreovne kan knyttes til hørbearbejdning.
Den tømmerbyggede tørreovnen set fra oven. Nord er opad.
Samlet set skildrer fundene et velorganiseret landsbyfællesskab, der har haft overskud til at koordinere en større arbejdsindsats omkring et tidsmæssigt og teknisk krævende håndværk – at skabe klæde af plantefibre.
Museum Skanderborg har siden 2003 haft et godt samarbejde med Kildebjerg Ry A/S om det store udviklingsprojekt i området, som indbefatter både golfbane, erhverv og boligområder. Direktør Jens Mastrup, fra Kildebjerg Ry A/S udtaler; ” Vi er meget glade for, at Museum Skanderborg har fundet så spændende ting hos os i Kildebjerg Ry, at vi er med på listen over de mest spændende arkæologiske udgravninger. Det er ikke for sjov, når vi siger, at Kildebjerg Ry er et godt sted at bo – det kan vi jo se, at det har været gennem flere tusind år.”
Har du lyst til at læse mere om produktionsområdet og forarbejdning af hør, kan du læse årbogsartiklen Brønden i mosen af Anders Mørk. Hent den HER.
Oversigt og rekonstruktionsforslag til bebyggelse og produktionsområde som formodes at være af samme datering, omkring Kristi fødsel.