Værket Sol op og sol ned er skabt særligt til Museum Skanderborg af billedkunstner Louise Haugaard Jørgensen, i forbindelse med projektet Kunstlaboratorium – Perron1. Værket består af to dele, som sammenfletter fortællinger om menneskers og planters rejse gennem tid og rum.
Første del er et poetisk lydværk i tre episoder, der kan høres som podcast og er skabt i samarbejde med komponist Claus Haxholm. Lyt til lydværket herunder.
Anden del af værket er en collage af fotos, tegninger og digte i form af en pamflet, der kan foldes ud til plakat. En collage der krydsbestøver fortællingerne fra lydværkets tre episoder og bygger videre på dem som en samlet historie. Collagen udkommer i begrænset oplag og kan hentes gratis på Museum Skanderborg – Perron1.