Skovrejsning og Læhegn
Der gælder særlige regler for finansiering af udgravning af fund og anlæg, som fremkommer i forbindelse med normal eller uændret landbrugs- og skovdrift.
Skovbrug og Skovrejsning
Stødes der eksempelvis på en stensat grav i forbindelse med gentilplantning, og det af skovdriftmæssige hensyn er nødvendigt at fjerne stenene, er det Slots- og Kulturstyrelsen, der betaler en arkæologisk undersøgelse af fundet.
Skovejer har ingen udgifter til en sådan undersøgelse men må selvfølgelig tolerere det arkæologiske arbejde. Derfor!!! – tøv ikke med at ringe til museet, hvis du finder, eller støder på anlæg ved normal skov- og landbrugsdrift. Der er også mulighed for at få afgrødeerstatning.
Der gælder dog de sædvanlige regler såfremt, der er tale om byggeri af f.eks.ladebygninger, maskinhuse m.m. Se afsnittet om byggeri og jordarbejder.
Skal du rejse skov og derfor agter at dybdepløje, er der faste procedurer, når det sker med statstilskud via Statsskovdistrikterne. Skov- og Naturstyrelsen betaler her for de nødvendige arkæologiske forundersøgelser. Findes der væsentlige arkæologiske forekomster forsøges disse friholdt for dybdepløjning og måske også tilplantning.
Ved privat skovrejsning uden statstilskud med dybdepløjning anbefales det at kontakte det lokale museum med henblik på at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Selvom om udgravningen af de fremkomme fund, skal betales af lodsejer kan lodsejer maksimalt komme til at betale, hvad der svarer til 5% af lodsejers samlede omkostninger til plantningen. Slots- og Kulturstyrelsen har udarbejdet en vejledning i forbindelse med skovbrug og skovrejsning.
Læhegnsplantning med dybdepløjning
Dybdepløjning i forbindelse med læhegnsplantning er stærkt skadeligt for fortidsminder. Selv om der ofte er tale om smalle bælter, der dybdepløjes, kan der rettes uoprettelige skader på for eksempel grave og gravpladser. Da det samlede areal for læplantninger normalt er under 5000 m2 vil det ofte være det lokale museum som selv betaler en forundersøgelse. Ellers gælder de samme regler som for Byggeri og Jordarbejder.
Som noget helt specielt har Slots- og Kulturstyrelsen og Fødevareerhverv indgået en aftale omkring tilskudssats til Læhegnsbeplantninger. Lodsejer eller hyret skoventreprenør kan forespørge det lokale museum omkring de arkæologiske forhold.
En udtalelse fra museet vil følge lodsejers ansøgning om tilskud til læhegnsplantning til Fødevareerhverv. I udtalelsen gøres der rede for evt. tilstedeværelse af vigtige fortidsminder i det forelagte pløjetracée. Hvis der er kendte fortidsminder i tracéet eller der er stærke indicier for at der kan være vigtige arkæologiske levn kan Museet betinge sig at der slet ikke plantes eller foretages skånsom pløjning på hele eller dele af et ønsket tracé. Der kan knyttes forskellige kommentarer til udtalelsen omkring ønsker om at rekognoscere umiddelbart i forbindelse med selve dybdepløjning eller umiddelbart efter. Se vejledning på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.
Læhegn uden tilknytning til landbrug
Læhegn der etableres som f.eks. afskærmning omkring bygninger betragtes som et anmindeligt anlægsarbejde. Er arealet for det samlede læhegnsareal under 5000 m2 betales en evt. forundersøgelse.
Er arealet over 5000 m2 betales en forundersøgelse af "bygherre". Resulterer forundersøgelsen i en egentlig arkæologisk udgravning skal denne betales af "bygherre", eller "bygherre" må opgive eller flytte læhegnsplantningen til et andet areal uden arkæologiske spor. Der vil som regel også være mulighed for at foretage en almindelig landbrugspløjning og derefter plante læhegnet.
Kun i enkelte tilfælde vil det ikke være muligt at foretage en tilplantning ved en almindelig landbrugspløjning. Det kan være i tilfælde, hvor der f.eks. er fundet højtliggende grave eller andre arkæologiske levn, som ikke tåler trærødders vækst. Yderligere beskrivelse af læhegnsplantning findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside