Skanderborg slot
”I dag var jeg med min Sofie og alle mine børn på Skanderborg”. Sådan skriver kong Frederik 2. i sin kalender 9. april 1583. Kong Frederik og dronning Sofie samt deres syv børn boede ofte på det kongelige slot. Tidligere var Skanderborg en middelalderborg, anlagt i 1100-tallet som en af Jyllands betydeligste kongelige borge. Borgen lå ved et vigtigt strategisk knudepunkt, hvor man kunne holde øje med trafikken mellem Horsens og Århus. I dag er slottet nedrevet, men slotsbanken og slotskirken, der engang kun var for den kongelige familie, kan besøges.
Find vej til Skanderborg Slot og andre spændende seværdigheder på Kulturruten