Bebyggelse fra ældre og yngre romersk jernalder

I det tidlige forår blev tre mindre arealer udgravet vest for Firgårde. Arealerne rummede bebyggelsesspor fra ældre romersk jernalder (1-175 e.Kr.) samt yngre romersk jernalder (176-375 e.Kr.).

Husene fra den ældste del af den romerske jernalder bestod af langhuse med oftest fire sæt tagbærende og indgangspartier midt i huset. Ved et af husene lå stolperne utroligt uforstyrret, hvilket betyder at der ikke er indblanding fra andre faser af bebyggelsen. Her var det meget tydeligt, at der hørte et lille udhus til langhuset. Samhørighed mellem huse og udhuse er ikke altid lige åbenbar, men her lå den lige til højrebenet. Langhuset, som også må betragtes som beboelseshuset, lå mod nord, mens udhuset lå lidt sydøst for langhuset, med indgangspartiet vendt ind mod gårdspladsen. Man har således nemt kunne gå med få skridt fra døren i sit hus til døren i udhuset.

I den yngre romerske jernalder blev der nede i en lavning bygget en større gård med flere langhuse og staklader samt omgivende hegn. Gården ligger også her uforstyrret, hvilket sandsynliggør samtidigheden mellem de forskellige enheder på pladsen. Et husoffer, i form af et ornamenteret lerkar, blev fundet i beboelseshusets ene tagbærende stolpespor. Fundet er stort set den eneste daterende genstand i hele gårdsanlægget.

På alle tre udgravningsarealer er det samstemmende, at bebyggelsen ikke er afsluttet, men formodentlig findes i mange retninger ud fra arealerne. Tidligere udgravninger i området, viser da også, at det har været et yndet sted at bo gennem hele oldtiden, og at der, særligt i jernalderen, faktisk har boet rigtig mange mennesker i området.