Midt i juni måned lød startskuddet til endnu en etape på Skovby Nygård, og arkæologerne var spændte. De foregående etaper havde været meget interessante med store og velbevarede gårdsanlæg fra germansk jernalder (375-750 e.Kr.), så man forventede fine ting.
Og så dukkede der bebyggelse frem fra en tidsperiode, som indtil da kun havde været repræsenteret af lidt spredte gruber, nemlig ældre romersk jernalder (1-175 e.Kr.). Nu så arkæologerne pludselig huse og staklader foruden gruber med en masse fin keramik. Vi har her at gøre med en forløber for den massive germanertidsbebyggelse, som har været at finde i de tidligere udgravningsetaper. Bebyggelsen fra ældre romersk jernalder er således med til at skabe en bebyggelseskontinuitet på Skovby Nygård, som strækker sig over mange århundreder.
På den første etape fandt arkæologerne enkelte affaldsgruber med en masse keramik, som kunne dateres til førromersk jernalder (500 f.Kr.- Kr. f.). Huse var der dog ingen af, men de må have ligget lige i nærheden. I den nyligt afsluttede etape har vi bebyggelse fra ældre romersk jernalder (1-175 e.Kr.), og slutteligt ender vi i germansk jernalder (375 e.Kr.- 750 e.Kr), hvor der er udgravet 2 store gårdsanlæg fra denne periode. Det giver os en mere eller mindre ubrudt bebyggelsesperiode på Skovby Nygård på mindst 1000 år. Det er da ret så imponerende! Interessen for at bo på Skovby Nygårds jorder er med andre ord det, man kan kalde ”gamle nyheder”.
