Op mod jul har arkæologerne endnu engang været forbi Skovby for at grave på den store udstykning kaldet Skovby Nygård. Sidste sommer blev der gravet på den første etape af udstykningen, og her blev der fundet et stort og velbevaret gårdsanlæg fra germansk jernalder (400-775 e.Kr.). Derfor var forventningerne til etape II høje, og forundersøgelserne så da også lovende ud med masser af stolper samt gruber med keramik.
I oktober gik udgravning så i gang, og det blev ret hurtigt klart, at vi her stod med en næsten tro kopi af det første gårdsanlæg. Bygningstyper og deres indbyrdes placering indenfor hegnet matchede i høj grad, hvilket er en spændende detalje, der indikerer at de to gårdsanlæg kan have ligget der på samme tid eller at den ene gård har afløst den anden.
På det nyfundne gårdsanlæg fandt vi et 39 meter langt hovedhus. Beboelsesarealet har været på hele 240 m2, hvilket er en del mere end i de fleste nutidige huse. Ligeledes lå der 3 såkaldte småhuse, som er konstrueret med væggrøfter, hvori vægstolperne er nedgravede. Småhusene er svære at funktionsbestemme, men de har muligvis været anvendt til opbevaring af forråd, som værksted eller måske som tyendebolig. Syd for småhusene lå et hus, hvis funktion ligeledes er noget uklar. Hustypen er også fundet på den første etape, og tolkes her som en mulig hal. Halbygningerne er sædvanligvis forbundet med samfundselitens officielle handlinger, men nyere tolkninger foreslår, at også den mere jævne bonde kan have haft behov for en bygning, hvor man har kunnet udføre officielle handlinger, f.eks. i forbindelse med gæster o.l.
