De systematiske udgravninger er i fuld gang ved Skovby Nygårde
Forundersøgelsen til denne udgravning havde givet løfter om fine gårdssanlæg med huse og hegn fra yngre romersk jernalder. Men da vi gik i gang med den egentlige udgravning, blev det ret hurtigt tydeligt at denne datering var nogen hundrede år for gammel. I et stolpehul i ét af husene fremkom nemlig et drikkebæger af keramik, som er en tydelig kopi af frankiske drikkeglas, som ses i det 5. og 6. århundrede. Dermed befinder vi os i den ældre del af germansk jernalder.