Alle huse lå placeret øst-vest, og idet husene ikke har overlappet hinanden har de formentlig ligget her i samme, forholdsvis begrænsede periode. Sommetider oplever arkæologerne et sandt virvar af stolpehuller når et udgravningsfelt åbnes op, men her var der ingen tvivl om, hvilke stolpehuller, der hørte til hvilke huse. En sjælden luksus i arkæologisk sammenhæng!
Industrikvarterets jernalder
Det virker umiddelbart sært at forestille sig, at jernaldermennesket, Banedanmark og Renosyd skulle have sammenfaldende interesser, men det viste sig at være tilfældet på Sverigesvej i Skanderborg. De har i hvert fald været enige om at dette højtliggende areal har været det oplagte sted at placere sig med henholdsvis boplads, opmagasinering og affaldsplads.
|
6 langhuseEn arkæologisk udgravning bød på ikke mindre end 6 flotte langhuse fra den del af jernalderen, der benævnes ældre romersk jernalder (ca.1-175 e.Kr.). At husene er fra denne periode kan man se, på det mønster som stolpehullerne udgør, ligesom de potteskår som er gravet frem har ornamentik, der hører hjemme i de første par århundreder af vor tidsregning. Et par af husene havde bevaret ildsted i den ende af huset, hvor beboelsen har været – stort set altid i husets vestende. |
Med udsigt over offermosen
Bebyggelsen har ligget højt med godt udsyn til alle sider. Mod nord kunne man nyde udsigten over offermosen i Illerup Ådal, som fra forfædrenes tid har været et sted for hellige handlinger i form af ceremonielle nedsættelser af dyrebare gaver til guderne, og ofringer af dyr – og måske også mennesker. De mennesker, som valgte at bosætte sig på den plet, der i moderne tid er blevet til en industrigrund, har også deltaget i sådanne ceremonier i Ådalen, og deres ”adressevalg” har næppe været tilfældigt.
Sådan ser starten på en arkæologisk udgravning ud. Udgravningsfelterne afsættes med GPS.