Jernalderfolket huserede i 1000 år på Bøgely ved Låsby

Undersøgelserne har afsløret større dele af en jernalderbebyggelse, som i tid har flyttet rundt i landskabet. I den ældste del af jernalderen boede man sjældent mere end én generation på samme sted. Herefter byggede man et nyt hus et andet sted på pladsen, måske kun få meter fra det gamle hus. Senere i jernalderen blev man dog mere knyttet til det sted, hvor huset i første omgang var placeret, og reparationer og udskiftninger ses hyppigt i husenes tagkonstruktion. Denne generelle tolkning af jernalderens bebyggelse holder kun delvist på Bøgely-pladsen.

Den ældste bebyggelse

Den ældste del af pladsen daterer sig til ældre førromersk jernalder (500-150 f. Kr). Til disse fem spredtliggende husene er der fundet en del nedgravninger, hvor jernalderbonden har smidt sit affald ud. Mere spændende er fundet af to keramikovne, som bl.a. kan berette om ovnenes udformning i denne periode. Beboerne på pladsen har således mestret teknikken omkring pottebrænding og keramikken på pladsen formodes derfor at være lokalt produceret.

Privatisering træder i kraft…

I den sene del af førromersk jernalder (150-1 f. Kr.) sker der pludselig en hel masse på bakketoppen. Her opføres 30-40 huse i løbet af 100-150 år. Nogle er udstyret med individuelle hegn. Til husene er der fundet en del fine fund af sortglittet keramik. Særligt et hus har vist sig at være betydningsfuldt. Dette hus har mindst tre faser, dvs. at der er repareret og udskiftet stolper, så huset kunne stå på nøjagtig samme sted i mindst 100år. Der ses desuden en indhegning omkring gårdens vestlige del, hvilket måske indikerer en form for have/opholdssted som var helt privat.