Grusgravning med arkæologisk sidegevinst
Ved udvidelsen af grusgravningsområdet i Kalbygård grusgrav nær Låsby har arkæologerne været så heldige at få mulighed for at grave to fine og velbevarede gårdsanlæg fra germansk jernalder (375-750 e.Kr.).
Det viste sig, at der var anlagt to gårdsenheder i umiddelbar forlængelse af hinanden, og der sås overlap, som kunne antyde, at man har haft de gamle hegn at sigte efter, når man anlagde de nye hegnsforløb.