Ved udvidelsen af grusgravningsområdet i Kalbygård grusgrav nær Låsby har arkæologerne været så heldige at få mulighed for at grave to fine og velbevarede gårdsanlæg fra germansk jernalder (375-750 e.Kr.).
Det viste sig, at der var anlagt to gårdsenheder i umiddelbar forlængelse af hinanden, og der sås overlap, som kunne antyde, at man har haft de gamle hegn at sigte efter, når man anlagde de nye hegnsforløb.
Hvert gårdsanlæg var bygget op med sadeltagshegn omkring et langhus og tilhørende udhuse/hegnshuse. Hver af gårdene har haft et udhus i form af en C-formet huskonstruktion, som er unik for netop denne tidsperiode. Væggene har været udført som dobbeltvæg, hvor de tætstillede stolper er sat i to lave væggrøfter. Indenfor ses tre dybe stolper, som har båret taget.
Funktionen af disse huse er noget uklar, men man formoder, at de kan være blevet brugt som værksteder. Hvis vi er heldige, så kan der været bevaret materiale såsom forkullet korn, frø, smedeaffald eller lignende i de udtagne jordprøver. Dette kan give os en idé om husets anvendelse.
Øverst mod nord i udgravningsfeltet lå et velbevaret langhus med tydelige dobbelte væggrøfter. I en af de tagbærende stolper lå en letbrændt vævevægt med den typiske doughnut-form, rund og med hul i midten. Dette kunne tyde på, at man har haft en væv stående i huset. På dette tidspunkt var det en væv af såkaldt opstadstype, der var i brug. Denne væv er en af de ældste typer, der findes, og har været meget udbredt i oldtiden. En opstadsvæv består af to lodrette træstolper med en vandret bom foroven. Væven står lænet op af en væg ved brug, og de runde vævevægte bruges så til at holde trendtråden udstrakt mod jorden.
