Tegn på smedjebrug
Der mangler en periode, nemlig ældre romertid, i et vi har et kontinuerligt bebyggelsesforløb på stedet. Dog er der flere steder fundet genstande som peger på at husene må ligge lige i nærheden, og måske har vi allerede fundet nogle som vi fejlagtigt har trukket et par hundrede år tilbage. Sandsynligvis vil tolkningen se anderledes ud når først vi kommer i gang med at kigge på alle fund og anlæg i beretnings-skrive-fasen. Dog kan nævnes en særligt interessant ting der blev fundet i en ældre romertidsgrube: en avlssten! Avlssten blev brugt til at skærme blæsebælget mod ilden i en smedje. Dvs. der må ligge resterne af en smedje et sted, som vi endnu ikke har fundet.