Når det, der glimter virkelig er guld

Rig gravplads fra yngre jernalder fundet ved Hørning

Arkæologerne ved Museum Skanderborg vidste godt fra en forundersøgelse, at der ville fremkomme grave fra jernalder på en kommende erhvervs-byggegrund sydvest for Hørning. Men vi havde ikke nogen ide om, at indholdet i gravene ville overraske den ene gang efter den anden, udtaler leder for den arkæologiske afdeling Ejvind Hertz. Den sidste halvdel af året 2020 har bragt flere meget sjældne og meget interessante fund for dagen. For et stykke tid siden kunne man læse om de spændende fund ved en gravhøj på Kildebjerg Ry, og nu kommer så nyheden om de særdeles rige gravfund ved Hørning. Jorderne som tidligere hørte til Bjertrup Østergård gemte på hemmeligheder, som de tidligere ejere ikke anede noget om, selv om de har færdedes på markerne i flere årtier.

Arkæologen Anders er her i gang med at undersøge en af de ialt 8 urner fra den største af gravpladserne.

Fundet

Fire større udgravninger i erhvervsområdet blev afsluttet ved nytårstide. I stor udstrækning er det bebyggelse fra yngre romersk jernalder, der er blevet undersøgt. Men det er absolut fundet af en mindre og en større gravplads, der er samtidig med den udgravede bebyggelse, som viser sig at være helt ekstraordinært mht. gravudstyr, udtaler udgravningsleder Anja Vegeberg Jensen. Gravpladser fra perioden er i det hele taget temmelig sjældne at finde i Danmark. Der er heller ikke tidligere udgravet en gravplads af denne størrelse og kaliber fra dette tidsrum i museets ansvarsområde, så fundet giver ny vigtigt viden om, hvordan personer blev gravlagt både lokalt og på landsplan på denne tid.

Den lille gravplads

Den mindste af gravpladserne indeholdt fire grave i form af to jordfæstegrave, en brændtbensgrav samt en urnegrav med spor af ligbålsstativet, hvorpå den døde var blevet brændt. Dateringsrammen her er 300-500 e.Kr. og gravene ligger i umiddelbar tilknytning til den samtidige bebyggelse. Ved brændtbens-begravelser er afdøde brændt på et bål, og der vil kun være spor af afdøde i form af brændte knogler. Der kan være dele af den gravlagtes dragtudstyr samt personligt udstyr, som er kommet med i urnen. Nogle gange kan man se at udstyret har været med på ligbålet, og andre gange er genstandene ikke brændte.

Udgravningslederen og konservatoren fra Moesgård Museums konserveringsafdeling er i gang med at forberede et gipspræparat, der skal laves omkring et skrøbeligt lerkar i en grav på den lille gravplads.

Den store gravplads

Ikke langt fra den lille gravplads, på en mindre, men tydelig forhøjning i området, er der udgravet en hel række grave. Flere af gravene er højstatusgrave, og det må være medlemmer af den ledende slægt i området, som er blevet begravet her. C14-dateringen har vi fået fra forundersøgelsen fra en af brandgravene, og den viste, at graven var fra tidsrummet 323-389 e.Kr., på overgangen mellem det man kalder yngre romersk jernalder og ældre germansk jernalder.

Vi begyndte udgravningen i den meget tørre sensommer 2020 i en periode, hvor lerjorden føltes lige så hård som beton, siger udgravningsleder Anja Vegeberg Jensen. I alt 12 jordfæstegrave samt 8 urnegrave dukkede op. Alle gravene blev undersøgt hen over efteråret og vinteren og et foreløbigt resultat foreligger nu.

Vi formoder, at der var 8 kvindegrave og 4 mandsgrave. Det er eksempelvis tilstedeværelsen af perlekæder med helt utrolig mange smukke glasperler, der kendetegner kvindegrave. Flere af jordfæstegravene havde en betragtelig dybde og størrelse.

De gravlagte i jordfæstegravene er sandsynligvis begravet i deres mest fornemme beklædning, og har fået en lang række personlige samt dragtrelaterede genstande med. Ud over dette har de fået lidt mad og drikke med til rejsen til Dødsriget, puttet i forskellige beholdere, så som pæne lerkar og træskåle.

Når det, der glimter virkelig er guld

En af mandsgravene rummede flere overraskelser, udtaler udgravningsleder Anja Vegeberg Jensen. Under udgravningen dukkede der en del store sten op i nævnte grav, og stenene er sandsynligvis blevet brugt som dække over graven. Den største af dem var placeret lige over den gravlagtes torsoområde, hvilket muligvis har været med fuldt overlæg. For på gravens bund, beskyttet af den store sten, fandt arkæologerne den fineste spiral-guldring! Ringen består af 3 vindinger af en tynd guldstang, der danner en stor og gedigen mandsring.

Guldringen fra den fornemme mandsgrav ses her liggende på sin oprindelige plads. Ringen skinnede som var den blevet lavet i går. Guld er ekstremt modstandsdygtigt overfor ydre påvirkning, og behøver i sin reneste form sædvanligvis ingen konservering.

En bronzebeslået træspand dukker op

Guldringen er den første guldgenstand i mands minde fra en udgravning i museets regi, og jubelen blandt arkæologerne var stor. Det er noget af det, som hører til de absolut mest spændende fund, man kan gøre som arkæolog, og det er slet ikke alle arkæologer forundt at finde genstande af guld i hele deres arbejdsliv. Det næste, der dukkede op, var måske endda en endnu mere sjælden genstand, siger udgravningsleder Anja Vegeberg Jensen. I den østlige ende af graven, formodentlig placeret for fødderne af den gravlagte mand, fandt man pludselig spor af træ. Der blev gravet lidt videre, og så blev det klart, at træet var en del af en stavbygget træspand med bronzebeslag. Spanden var meget nedbrudt, og blev derfor taget op i et præparat og sendt til Moesgaard Museums konserveringsafdeling. Her kan man undersøge træspanden, bl.a. ved hjælp af CT-scanning, som udføres på Retsmedicinsk Institut i Århus. Hvem ved, måske gemmer der sig spændende genstande nede i spanden…?

Rekonstruktionsforslag, baseret på de indledende udgravningsoplysninger. Afdøde ligger på ryggen i en tømmerbygget kiste. Med sig har han fået sin guldring, et toiletsæt, en jernkniv, to lerkar og en bronzebeslået træspand.

Den bronzebeslåede, stavbyggede træspand samt guldringen fortæller os, at denne gravlagte mand har haft høj samfundsstatus. Kun de rigeste og mest betydningsfulde mennesker har haft magt og midler nok til at erhverve sig sådanne genstande.

Overraskelserne ville ingen ende tage

Som det ofte sker på udgravninger, så skulle arkæologerne afslutningsvis ”bare lige” undersøge en lidt spøjst udseende nedgravning, der forud for undersøgelse var blevet tolket som en såkaldt grube. Hvilket hurtigt viste sig at være et fejlskøn. Den rige mandsgrav havde en kvindelig pendant!

Det blev under udgravningen tydeligt, at der ikke var tale om en gravlæggelse i en kiste, som i de andre grave, men at der derimod var tale om et træbygget kammer, altså en kammergrav. I kammeret lå en kvinde, og vi var her så heldige, at de sidste bløde rester af kvindens knogler var bevaret, dog kun fra den øvre del af kroppen. Underkroppen var desværre forstyrret af en nedgravning, som sandsynligvis er foretaget i oldtiden.

Kvinden lå på højre side med ansigtet vendt mod syd, og med den ene arm bøjet op mod ansigtet, som i en af sovestilling. På denne hånd bar hun tre tynde sølvringe. Ved hendes hoved, som man kunne se et svagt aftryk af, stod et lerkar. Yderligere to lerkar var placeret i den sydlige del af hovedenden, og her sås også de nedbrudte rester af en træskål. Henover kvindens torso sås et virvar af perler med flere ringspænder samt en lille flyvsk, guldglimtende ornamenteret flage, som måske er et fragment af guldindvirket stof. Sandsynligvis er der langt over 100 glasperler i mange forskellige udformninger, samt en del ravperler. Det ved vi dog ikke med sikkerhed endnu, da genstandene ikke er blevet konserveret og undersøgt.

Det blev besluttet at tage hele den store perlekoncentration op i et stort præparat. Optagelsen af præparatet var en spændende og lettere nervepirrende opgave, som Moesgårds konserveringsafdeling hjalp os med. Nu venter en minutiøs udgravning under mikroskop, hvor alle de spændende genstande ser dagens lys lidt efter lidt, udtaler Anja Vegeberg Jensen.

Røntgenbillede fra den fornemme kvindegrav. Der ses masser af genstande. Glas- og ravperlerne er ikke særlig tydelige, men de ligger i klynger i den hvidlige skygge langs midten af præparatet. Af let genkendelige genstande ses mindst to fibler, hvoraf den ene er en stor kantet pragtfibel, flere ringspænder samt de tre sølvringe, som kvinden bar på sin hånd. Foto: Konserveringsafdelingen på Moesgård Museum.

Fantastiske lokale fund

Det er utroligt spændende, at vi finder så betydningsfulde personer begravet her, siger Anja Vegeberg Jensen. Det kan føje vigtige detaljer til vores viden om de ledende slægter i området. Ved af- og tilkørselsanlægget ved motorvejen ved Stilling er der i 1970’erne udgravet en meget rig begravelse fra yngre jernalder. Her er der undersøgt en højstatus mandsgrav indeholdende ganske exceptionelle genstande, bl.a. et glasbæger fremstillet i Sortehavsområdet med den græske indskrift, ”Drik og du vil leve skønt”, samt ikke færre end 36 spillebrikker af glas. Denne mand har ganske givet også været af fornem slægt, og måske endda en slægtning til de gravlagte i Bjertrup-gravene.

Lidt nord for Stilling ved gården Karolinehøj er der undersøgt flere meget rige begravelser, der er lidt ældre end fundene ved Hørning (ældre romersk jernalder). Her er der eksempelvis fundet resterne af et sjældent bronzespejl, som er importeret fra Romerriget. Der har altså eksisteret en eller flere meget stærke jernalder-slægter i Stilling-Hørningområdet, som gennem flere århundreder har haft stor indflydelse på, hvad der er sket såvel lokalt som i et større opland.

Den store gravplads på Bjertrup Østergård er den første af sin slags i Skanderborg Kommune, og gør sig også bemærket på landsplan med sit fine inventar. Den kommende tids bearbejdning af fundet vil gøre os en hel del klogere på genstandene samt på de gravlagte. Der ligger spændende historier og venter forude, afslutter udgravningsleder Anja Vegeberg Jensen.

Udgravningssituation fra en af gravene. Arkæologen er her i fuld gang med at afdække to fine lerkar, som var placeret i fodenden af en grav.

Udgravningsleder Anja Vegeberg Jensen, 40 48 28 38, mail: avj@museumskanderborg.dk

Leder af den arkæologiske afdeling Ejvind Hertz, 25 32 54 01, mail: ehz@museumskanderborg.dk