Månedens fund

Er en romersk mønt, der trods massiv udmøntning omkring år 240 e.Kr. kun er nået Skanderborg Museum i et enkelt eksemplar indtil videre. Poul Erik Høgh har fundet den fine mønt med detektor, og indleverede den straks til museets nysgerrige arkæologer.

Der var tydeligvis tale om en kejsermønt af den ret velbevarede slags, hvor både indskrift og portræt kan tydes. Mønten er 23mm i diameter. Den burde egentlig have været en sølvmønt, men indholdet er formentlig i højere grad bronze, hvilket vi vender tilbage til. På møntens forside (aversen) ses kejseren i profil med strålekrone på hovedet. Omkring ham står en lang indskrift: IMP GORDIANVS PIVS FEL AUG. Udfoldet til hele ord: ”Imperator Gordianus pius felix Augustus”, hvilket betyder at han, Gordianus, er både Kejser og hærfører samt from og lykkelig/heldig!

Mønter var i romersk kejsertid herskerens ultimative propaganda-medie, og det var her han kunne vise folket, hvilke værdier, dyder og egenskaber han var i besiddelse af! I denne urolige periode af Romerrigets historie, var det helt klart en fordel af have en militær karriere bag sig, så masserne kunne forstå at man var den håndfaste type. Fromhed var dog helt klart også en kardinaldyd i en tid, hvor kejserlig dekadence ikke længere var noget, folket så med helt så milde øjne på.

Møntens bagside (reversen) præges af en stående Jupiter Stator (hvilket bekræftes af indskriften her) med scepter og lynkile. Det var jo altid rart at vise at man havde den højeste guddom på sin side!

Kejser Gordian III

Kejseren på mønten er Gordian III, der blev den yngste romerske kejser i en alder af kun 13 år. Han blev indsat i år 238 e.Kr. i en mildest talt turbulent periode i den romerske kejserfølge, hvor adskillige kejsermord var gået forud, og indsættelsen af en af de myrdede kejseres barnebarn var et forsøg på at neddysse de opstande, der ulmede adskillige steder i riget. Særligt i de ydre provinser – i det nordlige Afrika og i det nuværende Irak – var der uroligheder, og det var da også på et togt til sidstnævnte område at Gordian mistede livet efter mindre end 7 år som kejser. Han var grundet sit fromme og gode væsen en populær kejser, der da også blev guddommeliggjort efter sin død, hvilket ikke overgik særligt mange kejsere i denne periode!

En devalueret mønttype

Denne mønt er en såkaldt Antoninian, hvilket er et moderne navn, idet den romerske betegnelse ikke kendes. Denne mønttype havde dobbelt værdi af den gængse denar, hvilket bl.a. blev signaleret ved at kejseren bar en strålekrone på mønt-portrættet. Mønttypen blev første gang slået under Kejser Caracalla i år 215, og var egentlig en sølvmønt ligesom denaren. Sølvindholdet i mønten faldt dog støt i takt med at rigets sølvminer blev udtømt, samtidigt med at udgifterne til de lejetropper, der skulle holde rigets yderste skanser, steg. Hertil var Romerriget nu så omfattende, at der ikke kunne erobres nye territorier, og dermed ikke indkræves nye skatter eller erhverves nye miner.

Hver ny udmøntning af Antoninianen blev således devalueret, hvilket førte til den stigende inflation, der prægede møntsystemet i den sidste – og mindst succesfulde! – periode af Romerriget. Det gik fra slemt til værre indtil slutningen af 3. årh. hvor mønten stort set kun bestod af bronze, og markedet flød over med underlødige mønter – samt masser af forfalskninger. I nyere tid kan det formentlig sammenlignes med situationen i Weimar Republikken i 1920’erne, hvor der i dén grad blev fyret op under seddeltrykken med sørgeligt resultat til følge!