Storbondens stadsstue?

Vel tilbagevendt fra felten blev opdagelserne gransket nøje. En digitaliseret plan af huset blev fremstillet og fundene undersøgt. Huset er 18,5 meter langt, knap 6 meter bredt og har 3 par tagbærende stolper samt et bevaret ildsted. Det viste sig desuden, at de to midterste tagbærende stolper hver indeholdt en slibesten af sandsten/kvarts, hvilket er en lidt pudsig detalje. Hvad man kan udlede af det er endnu uklart. Udformningen af huset samt dybden af de tagbærende stolper giver anledning til at tro, at det nok ikke er et beboelseshus, vi her står over for. Grunden til at man vælger at grave en stolpe så dybt ned, er formodentlig fordi de anvendte stolper har været meget store. Og stolper af den kaliber tyder på, at huset har skullet have et mere storslået udseende end hovedhuset. Man kan måske endda spekulere i, om huset har haft noget så usædvanligt som to etager.
Der er sandsynligvis tale om en hustype, der kaldes en hal. Hallerne er traditionelt tilknyttet jernaldersamfundets elite, men begrebet kan med al sandsynlighed gradbøjes. En velstående bonde med status har haft behov for et passende sted at udføre officielle pligter der f.eks. kunne dreje sig om ægteskabsaftaler, diverse ofringer til guderne, standsmæssig opvartning af gæster m.m. Huset kan således sammenlignes med den fine stue eller stadsstuen, som i disse dage er blevet et sjældent syn, men som for bare 100 år siden fandtes på næsten alle danske bondegårde.