![](/admin/public/getimage.aspx?Image=/Files/Billeder/0900_NYHED_KALENDER/Kalender_2024/loeven2024.jpg&Resolution=72&Compression=80&Width=1000)
Borgermøde om bygningspræmiering
Kl. 16.30-18.30: Hør arkitekt Hanne Raunsmed fortælle om omdannelserne af et industrianlæg i Årslev, ”Polymeren”.
Beskyt Skanderborg Kommunes kvaliteter
For 5. år i træk inviterer Skanderborg Museumsforenings udvalg for Bygning- og Bykultur til debat og fokus på kvaliteter i by og på land.
Som oplæg til præmieringerne er der åbent foredrag den 27. august 2024 kl. 16.30 på Fælleden i Skanderborg.
Her vil arkitekt maa Hanne Raunsmed fra Faaborg-Midtfyn Kommune om sit arbejde med arkitektur og fællesskab på baggrund af mange års erfaring som byplanlægger og projektudvikler. Hun taler blandt andet om omdannelserne af et industrianlæg i Årslev, ”Polymeren” og hvad den indsats har betydet for den lokale udvikling og det lokale fællesskab i et lille bysamfund.
Mødet afrundes med at Arbejdsudvalget præsenterer nogle af de mange præmierede lokaliteter i Skanderborg Kommune og redegør for det videre arbejde med præmieringsprocessen. Arkitekturpræmieringer i Skanderborg Kommune er, som i mange andre kommuner, afhængig af at borgerne udpeger de bygninger, pladser og anlæg som indstilles til præmiering.
Alle er velkomne. Man melder sig til på mail senest den 25. august til: skanderborg.bygningspraemiering@gmail.com
Præmieringsordningen
Vi holder af små og store bysamfund, landskabet og kulturen i Skanderborg Kommune og vil derfor opfordre borgerne til at støtte op om arkitekturpræmieringen, som atter i år modtager forslag til præmieringer af restaureringer, transformationer, nybygninger og rum og pladser i bysamfundene.
Send meget gerne forslag til: Skanderborg.bygningspraemiering@gmail.com
i perioden frem til 22.september 2024.
Forslag skal være motiverede og medsend gerne et foto af det foreslåede.
Alle indstillinger bliver besøgt af det faglige udvalg som beslutter hvilke projekter, der i år skal have en bronze præmieringsplakette til opsætning på det præmierede værk. Præmieringer og plaketter uddeles ved et festligt arrangement på Arkitekturens dag 7. oktober 2024.
Læs om Præmieringsordningen. Her kan man læse om kriterier for indstilling til præmiering og fagligt præmieringsudvalg.
Præmieringsordningen støttes af:
Arbejdernes Landsbank, Skanderborg;
Skanderborg Industri– og Håndværkerforening
samt Skanderborg Kommune