Horsegården har ligget på den samme grund i århundreder men i forskellige udformninger. Fra skriftlige kilder, som går tilbage til 1573 har vi navnet på gårdejer Rasmus Andersen, og helt usædvanligt har vi navnene på hovedparten af de personer, som har ejet gården igennem århundrederne siden da.
Kig mod det lave søbassin, der ses som et større område med mørk jord. Der er masser af forarbejdet træ, keramik og dyreknogler smidt i lavningen, som formentlig både har haft funktion af arbejdsområde og losseplads.
Men én ting er skrift, noget helt andet er arkæologiske fund og spor. Vi har gravet i lidt over et par måneder og er ved at danne os et overblik over grundens historik – i hvert fald tilbage til 1600-tallet. Der er spor (altså stolpehuller) efter to langhuse med vægbærende stolper. Det ene måler omtrent 24 m mens det andet måler 17 m. Det er spor efter gårdlænger, som har været opført som bindingsværkskonstruktioner, solidt funderet i undergrunden. Disse formodes at datere sig i 1600-tallet, men det er først når vi har nogle 14C-dateringer, at vi kan være sikre. Det kan også være at det ene faktisk er tilbage fra 1500-tallet. Der er kun ganske få fund i stolpehullerne i form af lidt glaseret keramik. Der er også et par jernalder-potteskår, men det skyldes at der også er lidt spredte kulturspor fra denne periode, som er blevet gennemgravet da man skulle opføre langhuset.
En tynd og slidt 2skilling fra 1677 slået under Christian V fundet med detektor i søbassinet.
Parallelt med husene med de jordgravede stolpehuller fandtes resterne af et gulvlag og en række af sten. Her er der tale om en bygning, der også er opført som bindingsværk, men denne gang på en syldstensrække, hvorpå der har hvilet en fodrem. Konstruktionen har været knap på robust som de jordsatte stolper, men til gengæld har træværket kunnet holde længere, når det ikke var sat i den fugtige jord.
Denne fine sten med gennemboring fra begge sider blev også fundet i søbassinet – lige ved et større, brolagt område. Måske den er indgået i en arbejdsproces? Gennemborede sten forbinder man mest med de perioder, der ligger betydeligt længere bagud i tid, så det kan også være at man har fundet den på marken i nærheden af de jernalderbebyggelser, der er udgravet herude, og så har man taget den i lommen fordi man syntes den var fin.
Særdeles overraskende var det at der under den asfalterede gårdsplads har været en lavbundet sø. Her har man i 16- og 1700-tallet foretaget sig forskellige ting, som arkæologerne nu forsøger at udrede. Flere steder har man lagt sten ud som belægning, og dele af søbassinet har også været afskærmet, hvilket ses i form af lodretstående pæle. Måske har man brugt det stillestående brakvand til at rødne hørstængler i, for i foråret blev der udgravet nogle aflange brydegruber på marken 100 m mod syd. Både brakvand og brydegruber indgik i den temmelig komplicerede proces det var at skabe hørstængler om til klæde, og forhåbentlig vil naturvidenskabelige prøver fra søbassinet på sigt give os svar på, om vores hypotese holder.
Der er en del keramik ude i udgravningen. Bl.a. mange fine glaserede kar og fade. Disse lå i et anlæg, der tolkes som en mødding, som formentlig kan henføres til den gårdfase, der dateres i 1700-tallet.
