Et ganske særligt sted

Efter den sidste store istid blev klimaet varmere, og et varieret dyre - og planteliv udviklede sig. Stenaldermenneskene slog sig ned på bopladser ved kysterne, mens andre trak ind i landet. Ved Skanderborg Sø og vandvejene omkring Gudenå-systemet fik jægerfolket optimale forhold. Her fandtes der andre ressourcer end ved kysten, især i skovenes dyb.

En af de helt særlige lokaliteter fra ældre stenalder i Skanderborg Kommune hedder Ringkloster. Bopladsen ligger på kanten af en mose ved den sydøstlige ende af Skanderborg Sø, og stammer hovedsageligt fra den del af ældre stenalder, der kaldes Ertebøllekulturen (ca. 5400 – 3900 f. Kr.).
Man har haft kendskab til bopladsen siden 1930erne, men først i 1969 begyndte de arkæologiske udgravninger af området. En høj vandstand og kalkholdig jord skabte optimale bevaringsforhold for dyreknogler, hjortetak og træ, og derfor fandt man her masser af specielle fund, som fortæller den hidtil ret ukendte historie om indlandsjægerne.

Pelsdyr og kød

Stedet har man besøgt fra efterårets start til ind i det tidlige forår. Vildsvin, kronhjort og urokse sørgede for mad på bordet samt forråd til mere magre tider. Skovmår og odder var også yndede mål, her hvor kulden gav dyrene deres tykke og varme vinterpels.

Efter flåning og bearbejdning af de nedlagte dyr blev knogleaffaldet smidt i søen, og der er her fundet masser af velbevarede faunarester. Man ser også at der mangler specifikke knogler fra især større køddyr, hvilket tyder på at man kan have transporteret nedlagt bytte andre steder hen, formodentlig ud til bopladserne ved kysten. Fund af knogler fra delfin, torsk og flere saltvandsarter på Ringkloster-bopladsen viser en tydelig kontakt den modsatte vej.

Fra det tidlige forår og frem til efteråret satte ind, opholdt Ringkloster-folkene sig sandsynligvis ude ved Århus Bugt, hvor fiskeri og indsamling af havets skaldyr har spillet en hovedrolle i tilvejebringelsen af mad.

I museets lille udstilling om Ringkloster-bopladsen kan man blandt andet se hjortetaksøkser, flintknive, pilespidser og lerkar. Desuden findes i udstillingen rekonstruktioner af pile, udspændt skind, lerkar og et nedlagt vildsvin med den dræbende pil i maven.