Hvem, hvad og hvor?

Som navnet til dels antyder, havde regnepenninge deres anvendelse på et såkaldt regnebræt eller regnebord. Regnebordet eller -brættet var udstyret med linjer, der hver især repræsenterede en talværdi. Regnepenningene fungerede så ligesom kuglerne i en kugleramme, og de kunne flyttes rundt på brættet eller bordet under udregningen. Det var forholdsvis enkelt at lægge tal sammen, mens det straks blev sværere, når man skulle trække fra, gange og dividere. Der eksisterer stadig bøger med nedskrevne regneregler, samt enkelte bevarede regneborde og -brætter. Det eneste bevarede regnebord i Danmark står på Rosenborg slot, og har sandsynligvis været Chr. d. 4.´s personlige bord. Regnepenninge blev hovedsageligt fabrikeret i den tyske by Nürnberg, som i middelalderen og nyere tid var centrum for kobberhandel og metalhåndværk. Man mener, at salget af det såkaldte ”Nürnberg-kram” var med til at sprede regnepenningen så vidt omkring. Det er forholdsvis almindeligt at støde på regnepenninge, når man går med detektor i Danmark.