Øm Kloster Museum
Munkevej 8, 8680 Ry - Tlf. 86 89 81 94 - E-mail: info@museumskanderborg.dk
Tvilum Kloster
Augustinermunke/korherre. Klostret i Tvilum blev grundlagt i tiden 1246-49 gennem donationer fra Biskop Gunner af Ribe.
Tvilums afsidesliggende placering ved Gudenåen er ret usædvanligt for et augustinerkloster. Dette spiller sandsynligvis sammen med at klostret er grundlagt på Ribe bispens private ejendom på Tvilumkanten. Klostrets leder blev kaldet provst og Tvilums korherre betjente de nærliggende sognekirker. Tvilum Kloster fungerede sandsynligvis også som præsteskole for novicer og gav uddannelse til unge adelssønner.
Klostrets ladegård, lå placeret hvor Tvilumgård i dag ligger, ca. 1½ km nord for klostret.
Klosterkirken er velbevaret i Tvilum. Klosterbygningerne lå syd for kirken og er påvist arkæologisk. Fra undersøgelser vides det, at klostret var trefløjet og kirken dannede den fjerde fløj. De fire fløje omsluttende en fratergård.
I dag er Tvilum kirke det eneste, der er synligt af klostret. Kirken placere sig markant i Gudenådalen, og blev oprindelig bygget i 1200-tallet som en ret kort kirke, bestående at to fag. Først i 1400-tallet blev kirken udvidet med endnu et fag mod vest. Omkring 1500 blev der opstillet en meget stor skabsaltertavle, som endnu findes i kirken.
Klostret blev opløst i 1537 og lagt ind under Silkeborg Len. Den tidligere korherre Willum Pedersen blev den første lutheranske præst ved Tvilum og Skorup sogne. Klostrets bygninger er sandsynligvis forsvundet ret hurtigt, mens klosterkirken blev sognekirke ved klostrets nedlæggelse
Placering og tilknytning til Gudenåen
Klostret er anlagt på en bred terrasse på Gudenåens østside og placeret mellem to små vandløb. Klostret kom til at ligge på et lille næs omgivet af engarealer. Munkene skabte en række opstemninger og kanaler i området syd og vest for klostret. Formålet er ikke helt klarlagt, men mest sandsynligt har munkene anvendt det opstemmede vand til, at skabe fald til en mølle.
Adgangsforhold
Tvilum Kirke, Klostervej 1, Tvilum, 8882 Fårvang. Aftaler træffes med kirkens personale, hvis lukket.