Middelalderens mennesker i Jyllands hjerte
Indledning
Midt mellem Mossø og Gudensø i det midtjyske Søhøjland ligger i dag ruinerne af et gammelt cistercienserabbedi der engang var kendt under navnet Cara Insula. I dag er stedet bedre kendt som Øm Kloster, og har som museum været åbent for offentligheden siden 1925.
En hovedopgave for museet har gennem alle årene været formidlingen af og forskning i Danmarks middelalderlige klosterkultur. En helt enestående samling af arkæologiske fund herunder 921 begravelser fra området har været fundamentet for dette arbejde. Årligt nyder mere end 13.000 besøgende nu godt af denne viden om middelalderens klosterlige kulturhistorie, der er tilgængelig på Øm Kloster Museum.
Øm Kloster Museum ser det sammen med ADBOU som sin opgave at sikre og udbrede kendskabet til livet i middelalderen generelt og omkring cistercienserklosteret i Midtjylland specielt. For at gøre det er det bydende nødvendigt, at få sikret det værdifulde skeletmateriale for fremtiden.
Projektbeskrivelse
Der er blevet udgravet skeletter ved Øm Kloster gennem mere end trekvart århundrede, og Ry lægen Kristian Isagers publikationer om sygdomstegn på skeletterne blev milepæle i den danske antropologiske litteratur. I de år, hvor udgravningerne af skeletter på kirkegården nord for klosteret har ligget stille, har udforskningen af den danske og især den jyske middelalderbefolkning udviklet sig med stor hastighed, så vi i dag står med en helt ny mulighed for at forstå befolkningen på og omkring klosteret på den relevante baggrund – samtidens.
Middelalderen var en periode, der var præget af store standsforskelle. Det danske samfund udviklede sig gennem middelalderen fra en løs sammenslutning af mere eller mindre uafhængige lokalsamfund til et “moderne”, kristent kongedømme.
Skeletterne fra Øm Kloster giver en enestående mulighed for at studere glidningen fra det regionalt til det standsmæssigt bestemte samfund. De munke, der blev begravet i korsgangen midt i klostret, tilhørte sammen med de stormænd, der fandt deres sidste hvilested under kirkens gulv, eliten. De lokale bønder og lægbrødre, der blev begravet på den langt mere ydmyge nordre kirkegård, tilhørte befolkningens brede, langt ringere stillede lag. Analyserne af målingerne på skeletterne fra Øm Kloster viser, at de to grupper af mennesker havde den samme genetiske rod, at overklassen selv i høj- og senmiddelalderen havde sin rod i det lokale og regionale samfund og at stænderne ikke havde sluppet deres rødder i vikingetidens stammesamfund.
Livet var i middelalderen mere end i nogen anden historisk periode som en barnetrøje, kort og beskidt. Landsbyerne, hvor hovedparten af befolkningen levede, blev igen og igen ramt af epidemier af hidtil ukendte sygdomme – sygdomme, som for langt de flestes vedkommende er forsvundet igen og derfor unddrager sig en moderne diagnostik. En sygdom står dog i særlig grad ud som middelalderens svøbe, spedalskheden. Den nordre kirkegård ved Øm Kloster dækker et længere spænd af middelalderen end nogen anden systematisk udgravet dansk land-kirkegård. Materialet fra den er derfor unikt og det gør det muligt at følge spedalskheden, fra den var en relativt sjælden sygdom i 1100-tallet, til den kulminerede omkring år 1300 og til dens forsvinden i tiden op til renæssancen.
Skeletterne fra Øm Kloster er en enestående kilde til folkets danmarkshistorie. Meget har de allerede fortalt os, men de gemmer stadig talløse hemmeligheder, som kun venter på iderige forskere. Men det haster med at få dem og især den primære dokumentation sikret, så denne guldgrube af viden kan bevares for kommende generationer af forskere og for kommende generationer af historisk interesserede. Dokumentationen af de enkelte skeletter er ved at gå tabt, og der et akut behov for at få gennemgået og mærket materialet på en sådan måde, så det kan jævnføres med det skriftlige dokumentationsmateriale. Ellers går værdifulde oplysninger tabt.
Samlingen skal genregistreres, vedligeholdes og konserveres så den kan blive til større gavn både for forskning og formidling. De mange trækasser med materialet skal gennemgås og mærkes og alt humant skelet materiale fra udgravningerne ved Øm Kloster bør opmagasineres på samme sted for at lette forskningsarbejdet. Hertil komme at alt skriftligt dokumentationsmateriale skal bringes på elektroniks form, så det kan integreres med det fysiske.
Undersøgelserne af materialet har tre formål; et demografisk, et epidemiologisk og et morfologisk. I denne sammenhæng vil individet træde lidt i baggrunden, for disse mennesker er uden for rækkevidden af vores intervention, men de kan give os indsigt samspillet mellem natur, kultur, levevilkår og velfærd. Formålet med den demografiske undersøgelse er bl.a. at undersøge emner som køn, alder, børnedødelighed, middellevealder, dødelighedskomponenter og den sorte døds udbredelse. I den epidemiologiske undersøgelsen skal forekomsten af spedalskhed, tuberkulose, syfilis, vold og traumer og tandsygdomme analyseres. Hertil kommer analyser af befolkningens diæt og ernæringsmæssige tilstand. Det sidste område der skal undersøges er morfologisk dvs. analyser af højde, pandemål og andre forhold på skelettet, der både kan afsløre menneskenes genetiske baggrund og sider af deres levevilkår.
Alle forskningsresultaterne vil blive præsenteret i en publikation på engelsk med arbejdstitlen “People in the heart of Jutland”. Publikationen vil give et diakront billede at middelalderbefolkningen i Jyllands hjerte.
Projektets kortsigtede mål
• Dokumentationen af de enkelte skeletter sikres
• Den unikke samling genregistreres elektronisk vha. de nyeste antropologiske metoder
• Det skriftlige materiale vil blive integreret med registreringen af det fysiske ved hjælp af en ny database, der tænkes offentliggjort på nettet. Databasen vil desuden blive stille til rådighed for de besøgende på Øm Kloster Museum
• De videnskabelige undersøgelser udføres
• Publikationen “People in the heart of Jutland” offentliggøres
Langsigtet mål
• Bevaring og dokumentation
• Forskning
• Formidling
Disse tre langsigtede målsætninger hænger sammen. Hvis skeletterne ikke bevares og dokumentationen ikke er til stede, så vil der ikke være materiale for den fremtidige forskning og hvis der ikke kommer nye forskningsresultater, så vil der ikke være ræson i at formidle viden om skeletterne og dermed livet i middelalderen. På længere sigt vil projektet fører til en nyopsætning af udstillingen på Øm Kloster under overskriften Middelalderens mennesker i Jyllands hjerte. I udstillingen vil forskellige aspekter at middelaldermenneskets liv blive beskrevet som f.eks. sygdom, helbredelse, levetid, ernæring og udseende. Hermed bliver formidlingen af Jyllands eneste udstilling af middelalderligt skeletmateriale forbedret.