1172-2022
Vejen til Øm var for 850 år siden brolagt med vanskeligheder for de munke, der grundlagde Øm Kloster. De måtte gruelig meget igennem og de opholdt sig flere steder og var syv år undervejs. I 2022 er det 850 år siden de bosatte sig i Øm. Det skal fejres, og fejringen starter med en vandretur i munkenes fodspor fra Vitskøl til Øm.
Munkenes rejse fra Vitskøl kloster i Vesthimmerland til Øm Kloster ved Ry kender vi fra håndskriftet Øm Klosters Krønike. Herom kan vi læse, at munkene rejste ud en vinterdag i 1165. Det var den 16. februar og deres første mål var ved Sminge sø i Gudenådalen ca. 90 km sydøst for Vitskøl. Her blev de ikke længe, da stedet ikke egnede sig til en klostergrundlæggelse. I de næste seks år flyttede munkene rundt i Østjylland, inden for en radius på ca. 15 km: Først til Veng Kloster, dernæst bosatte de sig på Kalvø i Skanderborg Sø, indtil de en forårsdag i 1172 kom til Øm. Her grundlagde de et kloster, der kom til at fungerer i næsten 400 år.
Som et led i fejringen af klosterjubilæet har en gruppe af vandreentusiaster og klostervenner taget samme rejse, som munkene i perioden 5. marts - 14. april 2022.
I menuen til venstre kan der læses mere om de enkelte af turens etaper.
Turens rute
Kort over turens rute fra Vitskøl til Kongensbro.
Kort over turens rute fra Kongensbro til Øm Kloster.