Fjerde etape - Kongensbro til Voel
Med en skarp vind i ryggen satte vandrene af fra Kongensbro på fjerde etape af ’Vejen til Øm’ onsdag 30. marts.
Denne smukke etape gik af trækstien langs Gudenåen. Efter februars våde vejr, der oversvømmede store dele af trækstien, var stien nu i særdeles fin og tør stand.
Der blev observeret mange smukke svaner i Gudenåen og med et smukt kig til Tvilum kirke, på Gudenåens modsatte bred, sendte vandrene en tanke til de munke, der engang boede på dette kloster.
Ved Svostrup lagde gruppen vandrestaven for en stund og fandt indenfor og kunne konstaterer, at også Svostrup Kro var særdeles fin og tør (her gled en lille og velfortjent forfriskning ned). Gruppen kunne også konstaterer, at kroen var mere befolket end trækstien!
Ved Svostrup Kro gik vandrene over Gudenåen og mod Sminge, som var hjemstedet for Øm Klosters munke i en meget kort periode (1165-1166). Her dvælede de en stund ved infotavlen over Sminge Kloster, inden de satte afsted mod Voel og vandringes slutpunkt.
Etape IV fra Kongensbro til Voel målte 15 km.
Næste tur fra Voel over Låsby til Veng sker torsdag 7. april.