I klosteret boede der munke, novicer, lægbrødre og en kældermester, samt en abbed. Dertil kunne munkene tildeles forskellige interne erhverv, ligesom der kunne komme gæster eller fattige forbi. Det kan dog være svært at vide præcist hvordan munkene levede deres dagligliv i Øm Kloster. De arkæologiske fund fortæller lidt, mens den skriftlige kilde Benedikts Regel fortæller os hvordan klosterlivet ideelt set burde være opbygget. For eksempel fortælles det i kapitel 48 at:
"Leddiggang er sjælens fjende. Derfor skal brødrene på fastsatte tider være beskæftiget med manuelt arbejde og ligeledes i fastsatte timer med hellig læsning".
Dagene var for munkene strengt tilrettelagt for at undgå at de blev opmærksomme på deres fysiske og kropslige behov. På den måde kunne de nemlig bedst og mest intenst tjene Gud. Af samme grund skulle munkene også være tavse det meste af tiden i klosteret. Døgnrytmen blev reguleret efter årstiderne sommer og vinter, sådan at dagene om vinteren var kortere fordi timerne med sollys var færre. Dagene gik med tidebønner, åndelige studier og fysisk arbejde i marken. Benedikts Regel sagde nemlig at munkene udover det åndelige arbejde også skulle deltage i det daglige arbejde i klosteret, for at de kunne være i balance og bedre finde Gud. Samtidig var det også en nødvendighed at munkene deltog i det praktiske, da klostrenes øde placering gjorde det nødvendigt at være selvforsynende.
Munkene levede ligeledes efter en streng kostplan. Om sommeren fik de to måltider (middag og aften), mens de om vinteren kun fik middagsmåltidet på grund af de kortere dage. Dertil fik de også en ration brød og af drikkelse fik de øl, da vandet som regel ikke egnede sig til at drikke i middelalderen. I Benedikts Regel fortælles det at med undtagelse af de meget svage og syge, skal alle fuldstændig afholde sig fra at spise kød fra firbenede dyr. Munkenes kost bestod derfor mest af grøntsager, frugt, fjerkræ og især fisk. Lægbrødrene fik til gengæld en anden kost og flere måltider, da de primært kun lavede fysisk hårdt arbejde.
Keramik fra klostrets køkken