- hvordan så her ud?
Står man en sommerdag i lægeplantehaven med lukkede øjne, får man måske en lille fornemmelse af stemningen i munkenes have dengang i middelalderen.
Men hvordan så her egentlig ud? Hvilke planter voksede her? Hvordan var haven anlagt, og var der mere end én have? For at finde svar på disse spørgsmål må man gå til tre forskellige typer kilder: De skriftlige, de arkæologiske og reliktplanterne. Tilsammen danner de et indtryk af den middelalderlige flora på Øm Kloster. Men vi kan aldrig få opklaret præcist, hvordan haven så ud. Så derfor står det enhver frit for at gå ud i klosterhaven, lukke øjnene og lade fantasien råde.
De skriftlige kilder til middelalderens klosterhave
Inventariet fra 1554
Der findes desværre ikke en tegning over Øm Kloster i middelalderen, som viser, hvor lægeplantehaven lå, eller hvor humlehaven var placeret. Men der er bevaret en liste over klosterets inventar forfattet i 1554. I inventarielisten er der optegnelser med relation til haven, og hvad man dyrkede.
I inventarielisten er abbedens æblegård beskrevet. Det fortælles, at der er forskellige bygninger i æblehaven, og den må derfor have haft en vis størrelse.
I kælderen findes blandt andet 12 tønder most. Så her har vokset en hel del æbletræer. På loftet havde man i 1554 fire skæpper humle. Der har derfor sandsynligvis været en humlehave.
Man bryggede også selv øl på klosteret. Inventarielisten beskriver bryggerudstyr i bryggerset, og at der i kælderen fandtes mange tønder øl. Desuden stod der på loftet fem tønder boghvede, som også kan have været dyrket på klosteret. Men der er ingen optegnelser om en lægeplantehave.
Udenlandske klosterplaner
Skal man danne sig et indtryk af haveanlæggenes beliggenhed ved Øm Kloster, kan man se på nogle bevarede udenlandske klosterplaner. Fra det gamle benediktinerkloster St. Gallen i Schweiz findes en idealplan, hvor lægeplantehaven og køkkenhaven ligger øst for klosterkirken. Imellem de to haver findes frugthaven og kirkegården på samme sted.
De arkæologiske kilder til middelalderens klosterhave
Når arkæologerne graver i kulturlagene på Øm Kloster, dukker andet end potteskår og fundamenter op til overfladen. Ved flere lejligheder er der nemlig fundet planterester, som bidrager til billedet af havebruget på stedet i middelalderen. Blandt de fundne planterester er blommesten, kirsebærsten, ferskenkerner, hasselnødder, valnødder og en gren fra en rødgran.
Blommestenene er fra gul havreblomme, Denne sort kan meget vel have vokset på Øm Kloster i middelalderen. Den er rodægte, hvilket vil sige, at nye skud kommer fra den gamle plantes rodnet. Dermed kan de havreblommer, som vokser på Øm Kloster i dag, være efterkommere af middelalderlige blommetræer. |
|
Kirsebær og ferskner
Der findes ingen kirsebærtræer eller ferskentræer på Øm Kloster længere, men fundene af kirsebærstenene og ferskenkernerne viser, at man i hvert fald har spist disse frugter. Og man kan sagtens forestille sig, at her voksede kirsebærtræer og måske et ferskentræ på en sydvendt mur.
Det er meget sandsynligt, at der har vokset hassel på Øm Kloster i middelalderen. Nutidens hasselbuske er ikke nødvendigvis efterkommere af de middelalderlige, men kan være indplantet senere. Det er muligt, at der i middelalderhaven har vokset et valnøddetræ, men valnødderne kan også være købt. |
|
I brønden i fratergården fandt man i 1977 en ca. én meter lang gren fra en rødgran sammen med ni grankogler. Brønden blev lukket i 1561, fordi den var blevet forurenet, mens Kong Frederik II boede på Øm Kloster. Grenen må altså være havnet i brønden før den tid. Grantræer var et sjældent syn Danmark i middelalderen, men munkene kan godt have plantet et sådant eksotisk træ i klosterhaven. Fra Italien kender man til middelalderlige lægemidler tilberedt af grankogler. Det har munkene på Øm måske også kendt til. Desuden blev harpiks fra nåletræer brugt til røgelse i kirken. Således er der fundet en gravpotte med harpiks i Århusbispen Peder Elafsens grav. Bispen blev begravet i højkoret i klosterkirken i 1246. Spor efter træer
|
|
Reliktplanter på Øm Kloster
Reliktplanter er planter som er blevet indført på et sted og har overlevet vildtvoksende på dette sted gennem århundreder. På Øm Kloster Museums område findes en række arter, som regnes for relikter fra middelalderen og derfor er med til at danne et billede af plantelivet på klosteret i middelalderen.