Alling Kloster

Benediktinermunke. Alling kloster nævnes første gang i forbindelse med Fru Gros testamente i 1268. Da det vides, at Alling Kloster i senmiddelalderen ejede Vejerslev sognekirke, er det mest sandsynligt at munkene i Vejerslev, af ukendte årsager, engang i løbet af 1200-tallet er flyttet de 10 km væk, til Alling.

Alling Kloster blev ganske velhavende, og kom til at eje gods i de omkringliggende landsbyer samt kirkerne i Grønbæk, Svostrup, Serup, Lemming, Aidt og Vejerslev.

Klostret, et firfløjet anlæg, blev udgravet i 1894 og 1942 ved bredden af Alling Sø. Udgravningerne påviste fundamenterne af kampesten, hvor kirken dannede den søndre fløj. Kirken var en en-skibet bygning med skib og kor ud i et, og afsluttet med en apsis. Klostret antages at være bygget af tegl. En middelalderlig teglovn er også udgravet sydøst for klostret, indlejret i en bakke.

Klostret nedlægges ved reformationen. I 1536 fik Johan Høcken jorden i pant, men i 1573 blev den lagt til Silkeborg Slot. Den sidste abbed Hans Lauridsen blev sognepræst ved Grønbæk og Svostrup kirker. Det vides ikke, hvornår klostrets bygninger blev nedrevet.

I 1986 lagde Skov- og Naturstyrelsen græstørv på fundamenterne, for at beskytte dem. Fundamenterne fremstår som lave græsbeklædte volde, der ligeledes fungerer som pædagogisk markering af klostrets mure.

Placering og tilknytning til Gudenåen

Klosteret lå på sydsiden ved Alling Sø, hvorigennem Alling Å udløber i Gudenåen. Alling Mølle findes ca. 1 km. nedenstrøms Alling Å. Både dens tilhørsforhold og alder er ukendt.

Adgangsforhold

Fra Allingvej ved Allingålyst fører en grusvej til Alling Kloster. Bilkørsel er ikke tilladt, men det er muligt, at gå den ca. 1 km. lange vej til klostertomten. Fra grusvejen fører en sti til klostret.