Enhver cisterciensermunk skulle årelades fire gange årligt, hvilket foregik med åreladejern. Sådanne åreladejern er der fundet flere af på klostret, og de kan ses i museets udstilling.
På Øm Kloster er munkenes infirmarium – hospital udgravet. Ikke andre end klosterbeboerne havde adgang til dette hospital, der lå umiddelbart øst for kirke og østfløj indenfor klostrets mure.
Der var sandsynligvis et tilsvarende herberg for fremmede placeret et sted udenfor klostret. Her kunne folk få ophold, hvis munkene skønnede det nødvendigt.
Egentlig hospitalsvirksomhed, som vi kender til i dag, var der ikke tale om. Munkene plejede de syge og bad for dem. Munkene måtte ikke udgyde blod, hvorfor kirurgi lå udenfor deres arbejdsfelt.
Hygiejne var vigtigt for munkene. På Øm Kloster blev der anlagt et system af kanaler til at lede frisk vand ind på klosterområdet og til at skylle affaldet væk under latrinerne.
I udstillingen ses flere skeletter med alvorlige sygdomme som spedalskhed og syfilis. Der er også eksempler på frakturer og læsioner, hvoraf de fleste er ophelet med et godt resultat.
Nogle læsioner havde dog dødelig udgang. Læs mere om skeletterne fra Øm Kloster på middelalderskeletter.
I klostrets urtehave blev dyrket forskellige lægeplanter. Urterne fandt anvendelse til både lægekunst og madlavning. Der kendes til en apoteker, der i 1500-tallets anden halvdel, var i abbedens tjeneste, sandsynligvis på klostrets hospital. Læs mere om klostrets planter på herbariet.
Gigtforandringer i knæled