Stjerneskærm
| Dansk navn | Stjerneskærm |
|---|---|
| Plantenummer | 57 |
| Latinsk navn | Astrantia major |
| Familie | Skærmplantefamilien |
| Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
| Relikter | Ikke reliktplante |
| Anvendelsesområde | Medicin |
| Indholdsstoffer | Æteriske olier. |
| Beskrivelse | Flerårig, 50-80 cm høj, robust plante med grenede stængler foroven og grundstillede, langstilkede blade med afrundet omrids og 3-5 takkede flige. De øverste blade er oftest ustilkede. Blomsterhovederne er 20-25 mm i diameter, lyserøde, hvidlige eller grønlige og omgivet af en krave af hvide forblade med lyserøde, grønne eller purpur spidser. Frugten er ribbet og 6-8 mm lang. Planten blomstrer i juni-august. Stjerneskærm kan findes ved bebyggelser, i enge og lyse skove. |
| Kulturhistorie | Planten er oprindeligt hjemmehørende i Mellemeuropas skove og bjergenge. Herfra er den formentlig af munkene ført til Danmark og indplantet i klosterhaverne og senere dyrket som prydplante i landsbyhaverne. |
| Historisk anvendelse | Stjerneskærm har tidligere spillet en vis rolle som lægeplante, bl.a. mod fordøjelsesbesvær. Den blev tillige anset som urindrivende, ligesom den er brugt mod skab og knuder. Dens rolle som lægeplante synes nu at være udspillet. |
| Henvisninger/litteratur |
Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens Florabog. Lind, J. og Garner, H.N. 1993: Klosterhaven i Øm. Olesen, Anemette: Klosterurter. Petersen, Jørgen Kjerulf 1974: Lademanns naturfører. |
Klik for stort billede