Springknap
Dansk navn | Springknap |
---|---|
Plantenummer | 27 |
Latinsk navn | Parietaria officinalis |
Familie | Nældefamilien |
Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
Relikter | Reliktplante |
Anvendelsesområde | Medicin |
Indholdsstoffer | Bittert glykosid, tanniner, svovl, flavoner, kalium, slimstoffer. |
Beskrivelse |
En flerårig urt med oprette, op til 80 cm lange, ugrenede stængler, der kan minde om nælder, bare uden brændehår. Bladene er mørkegrønne på oversiden og mat bleggrønne på undersiden. De små grågrønne blomster sidder i tætte klynger på rødlige stængler. Blomstringen finder sted i juni-juli. Blomsterne har fire sammenbøjede støvdragere, der springer ved let berøring. Planten er ret sjælden i Danmark, men findes forvildet omkring klostre, ruiner, gamle haver og herregårde. Ved Øm Kloster er den almindeligt forekommende, forvildet fra museumshaven. |
Kulturhistorie |
Springknap er sandsynligvis indført som lægeplante i Danmark i middelalderen. Planten findes vildtvoksende i Sydeuropa. Navnet St. Peders urt skyldes, at blomsterne sidder samlet som små nøgler. |
Historisk anvendelse |
Christiern Pedersen (1533) anbefaler springknap mod gammel hoste og maveonde, nyresten og lidelser i urinvejene. |
Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. |