Slangeurt
Dansk navn | Slangeurt |
---|---|
Plantenummer | 41 |
Latinsk navn | Bistorta officinalis |
Familie | Syrefamilien, Skedeknæfamilien |
Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
Relikter | Ikke reliktplante |
Anvendelsesområde | Mad og medicin |
Indholdsstoffer | Garvesyre, vitamin C, stivelse, oxalsyre. |
Beskrivelse |
En flerårig, glat, urteagtig plante 20-100 cm høj, der spreder sig med kraftige, vandrette jordstængler. Stænglerne er tynde, oprette og ugrenede. Bladene er æglancetformede og spredte, de nederste har vingede bladstilke. Blomsterne er små og lyserøde og sidder i tætte akslignende stande. Slangeurt blomstrer i juni-september. Planten stammer oprindeligt fra sydeuropæiske bjergegne. I Danmark findes den tilfældigt forvildet. |
Kulturhistorie |
Navnet skyldes rodstokken, der bugter sig som en slange, og roden har, med støtte i signaturlæren, fundet anvendelse mod slangebid. |
Historisk anvendelse |
I middelalderen blev roden brugt mod pest, blodsot, diarré, hæmorider, snitsår og bylder. Planten er rig på tanniner, hvilket er årsagen til dens sammensnerpende virkning. Bladene koges som grønsag om foråret. |
Henvisninger/litteratur |
Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog. |