Skarntyde
| Dansk navn | Skarntyde |
|---|---|
| Plantenummer | 18b |
| Latinsk navn | Conium maculatum |
| Familie | Skærmplantefamilien |
| Giftig - ikke giftig | MEGET giftig |
| Relikter | Reliktplante |
| Anvendelsesområde | Kulturhistorisk |
| Indholdsstoffer | Æterisk olie, fem giftige alkaloider bl.a. nervegiften koniin m.m. |
| Beskrivelse | n flerårig 70-120 cm høj plante med en tyk, glat opret stængel, der forgrener sig mod toppen. Planten kendes især på stænglens farve - blålig med blodrøde pletter forneden. De store grundblade er fjersnitdelte med lancetformede, takkede afsnit. De øvre blade er mindre. De små hvide blomster med fem kronblade i hver, sidder i store endestillede skærme. Planten blomstrer i juni-juli og sætter derefter en nøddeagtig, ægformet frugt med bølgede ribber. Skarntyde vokser ret sjældent vildt i Danmark, og da i grøfter og vejkanter omkring bebyggelse. Den har en ubehagelig lugt, nærmest som museurin, især på varme, solrige dage. |
| Kulturhistorie | Skarntyde er mest kendt som giftplante. Således var der skarntydesaft i det giftbæger, som den græske filosof Sokrates (469 f. Kr. – 399 f. Kr.) blev tvunget til at tømme. Men planten har også været brugt medicinsk, idet små mængder af plantens saft har smertestillende virkning. Den er sandsynligvis ført til Danmark med munkene i middelalderen. |
| Historisk anvendelse |
Henrik Smid (1546) fortæller at skarntyde bruges af munke og nonner ,fordi den ”gør dem kyske”. Desuden skriver han, at saften stilner hævelser og virker, hvis intet andet gør. Dog skal behandlingen helst udføres af ”det rensede og kyske klosterfolk”. Han nævner også, at destillat af planten virker søvndyssende. Skarntyde har ikke været brugt i folkemedicinen. Men den har været brugt til skadedyrsbekæmpelse for eksempel i rottegift. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog. Lindemark, Otto 1970: Vore giftige blomsterplanter. Lindt, Inge 1976: Lægeplanter i folkemedicinen. Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver. Smid, Henrik 1546: En skøn lystig ny urtegaard, i Anemette Olesens oversættelse. |
| Yderligere info | Skarntyde er meget giftig og farlig, fordi den kan forveksles med kørvel, pastinak, peberrod og persille. Den kan dog altid skelnes fra disse ved sin blålige stængel med røde pletter. |
Klik for stort billede