Rødgran
| Dansk navn | Rødgran |
|---|---|
| Plantenummer | 2 |
| Latinsk navn | Picea abies |
| Familie | Pinaceae (granfamilien) |
| Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
| Relikter | Muligvis reliktplante |
| Anvendelsesområde | Medicin og kulturhistorisk |
| Indholdsstoffer | Harpiks, æterisk olie. |
| Beskrivelse | Et rankt og kegleformet nåletræ. Grenene vokser i en krans rundt om stammen. Barken på yngre træers stamme er rødbrun, heraf navnet. På ældre træer er stammen grålig. Nålene sidder omkring hele grenen og er grønne. Hunblomsterne sidder i toppen af træet i røde blomsterstande, der ligner kogler, mens hanblomsterne sidder i den mellemste og nederste del af kronen. Bestøvningen foregår med vinden. Koglerne er valseformede og er nedadhængende. |
| Kulturhistorie | Rødgran vokser ikke oprindelig i Danmark. Træarten blev indført fra tyskland i 1700-tallet som skovtræ. I 1580erne lod den holstenske statsholder Henrik Rantzau en granplantage anlægge ved sit gods Breitenburg. Omkring 1730 plantes rødgran i Tisvilde, mens træet først i større stil blev plantet efter 1763. I dag er rødgran et af de vigtigste skovtræer. Grantræet fandt første gang anvendelse som juletræ i 1804, men grangrene længe har fundet anvendelse som fastelavnsris og som dekoration af døre og æresporte i forbindelse med familiebegivenheder. Ved bryllupper skulle grenene vende nedad, mens de ved begravelser skulle vende opad. |
| Historisk anvendelse |
Træet har haft en alsidig anvendelse i bygnings- og møbel fremstilling samt til brænde. Rødgranslægter blev anvendt som humlestænger, mens granris og kogler har fundet anvendelse til tøjfarvning, aromaterapi og i brændevin. Bark, knopper/nye skud og harpiks er anvendt som lægemiddel i nyere tid. Blandt andet er granknopper anført i Farmakopeen fra 1772 (forskrift for lægemidlernes tilberedning). Bark afkogt i vin drikkes for maveonde og sidesmerter, mens spritudtræk af knopperne anvendes mod skørbug, vattersot og forkølelse. Indånding af harpiksdampe anvendes mod ondartet hoste og tuberkulose mens harpiks indgik i fremstillingen af plastre til sår og hovedpine. Et ganske særligt fund fra Øm Kloster viser, at der på klostret i middelalderen har stået en rødgran. I fratergårdens brønd blev der fundet en gran samt kogler fra en ca. 30 årig rødgran. Brønden blev sløjfet i 1561, så derfor må der have stået en rødgran på klostrets område mens klostret fungerede som kloster. Muligvis har munkene kendt til rødgranens medicinske effekt. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. Lind, J. og H. N. Garner 1993: Klosterhaven i Øm. |
Klik for stort billede