Kruset rejnfan
Dansk navn | Kruset Rejnfan |
---|---|
Plantenummer | 48 |
Latinsk navn | Tanacetum vulgare var. crispum |
Familie | Kurvblomstfamilien |
Giftig - ikke giftig | Mindre giftig |
Relikter | Ikke reliktplante |
Anvendelsesområde | Medicin og kulturhistorisk |
Indholdsstoffer | Bitter glykosid, citronsyre, garvestof, harpiks, oxalsyre, pyrethrin, seskiterpene lactoner, terpenoid, thujon (giftig), vitamin C, æterisk olie. |
Beskrivelse |
En stærkt aromatisk, flerårig urt. Bladene er klare grønne krusede og bregneagtige. Blomsterne er små gule nålepudeagtige kurve samlet i grenede kurvestande. Planten kan blive 70-120 cm høj og blomstrer i juli – september. |
Kulturhistorie |
Romersk rejnfan stammer oprindeligt fra Europa. Plantens medicinske brug går tilbage til oldtidens Grækenland og Rom. Planten indeholder det giftige stof thujon, der i Amerika er anvendt som abortmiddel. Romersk rejnfan er en mindre kendt rejnfan art, der sjældent forefindes vildtvoksende I Danmark. Planten forekom tidligere i kloster- og bondehaver, og den findes til stadighed i ældre haver. Romersk rejnfan er mindre invasiv end almindelig rejnfan. |
Historisk anvendelse |
Romersk rejnfan har tidligere haft samme anvendelse som almindelig rejnfan. Planten var et vigtigt middel mod skadedyr som orm, lus, lopper og fluer samt til at fremme menstruation og som abortfremkaldende middel. |
Henvisninger/litteratur |
Lind, J. og H. N. Garner 1993: Klosterhaven i Øm. |