Påskelilje
Dansk navn | Påskelilje |
---|---|
Plantenummer | 19a |
Latinsk navn | Narcissus pseudonarcissus |
Familie | Narcisfamilien |
Giftig - ikke giftig | Mindre giftig |
Relikter | Ikke reliktplante |
Anvendelsesområde | Kulturhistorisk |
Indholdsstoffer | Alkaloidet narcissin m.m. |
Beskrivelse | En flerårig, 30-50 cm høj løgplante med lange, grundstillede, linieformede og ret kødfulde grønne blade. Skaftet er langt og bladløst. Fra hvert løg skyder som regel 2-5 blade. Den store gule blomst har seks kronblade og midt i dem en mørkegul, trompetformet bikrone med bølget kant. Påskeliljer blomstrer i april-maj. Frøkapslen dannes ved basis af blomsten, hvor skaftet knækker. Påskeliljer dyrkes i haver men findes også vildtvoksende i vejkanter og krat og på enge. |
Kulturhistorie | Påske- og pinseliljer fandtes i Danmark i middelalderen, og pinseliljen var en af de planter som botanikeren Jens Lind fandt vildvoksende ved Vitskøl Kloster. Det latinske navn stammer fra legenden i græsk mytologi om bjergnymfen Echo som blev forelsket i den smukke, unge Narcissus. Men Narcissus var alt for selvoptaget til at ænse nymfen, og derfor straffede guderne ham ved at forvandle ham til en blomst, som til evig tid må stå med bøjet hoved og spejle sig i vandet. I kristen tid blev påskeliljen symbol på genopstandelsen, fordi den blomstrer ved påsketid, samt symbol på Jomfru Maria. |
Historisk anvendelse | Påskeliljen var fortrinsvis en prydplante og blev brugt til at smykke bl.a. kirkerne i påsken. Afkog af løgene har været brugt til at slå feberen ned ved malaria. |
Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog. Lind, J. 1937: Klosterhaven i Øm. Lindemark, Otto 1970: Vore giftige blomsterplanter. Olesen, Anemette 2007: Marias planter. |
Yderligere info | Påskeliljeløg er giftige, og bare 15 gram er dødelig dosis for en hund. |