Bonderose
Dansk navn | Bonderose |
---|---|
Plantenummer | 44 |
Latinsk navn | Paeonia officinalis |
Familie | Pæonfamilien |
Giftig - ikke giftig | Mindre giftig |
Relikter | Ikke reliktplante |
Anvendelsesområde | Medicin og kulturhistorisk |
Indholdsstoffer | Garvesyre, flere organiske syrer og glukosidet peregrin. |
Beskrivelse |
En kraftig, flerårig plante, op til 1 m høj. Rodknoldene er gulerodsagtige. Bladene er store og to – tre gange håndsnitsdelte. Blomsterne er store, røde, rosa eller hvide. Planten blomstrer i maj-juni. Oprindeligt stammer pæon fra Sydeuropa. I Danmark dyrkes den kun som prydplante. |
Kulturhistorie |
Det latinske navn officinalis, der betyder lægeurt, henviser til at det tidligere var en anerkendt lægeplante. Hippokrates anbefalede både rod og frø mod menstruationsbesvær, og Dioscorides anbefalede planten mod mavesmerter, nyre- og blærelidelser. Galen bruger frø og rod hængt om halsen mod epilepsi og spøgelser. Pæonkernerne har siden oldtiden og op til sidste århundrede været brugt til at trække på snor og hænge om halsen på børn med ondt for tænder. |
Historisk anvendelse |
Hildegard af Bingen (ca. 1150) siger, at denne plante er kraftig og har god effekt. Den anvendes mod epilepsi og feber. Endvidere siger hun, at har en person mistet forstanden, bør vedkommende få pæonfrø og honning på tungen, så vil pæonens kræfter gå til hjernen, og personen vil komme tilbage til sund fornuft. |
Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. |
Yderligere info |
Blomster og frø fremkalder mave-tarmkatar med opkastning, koliksmerter og diarre. |