Prikbladet Perikon
Dansk navn | Prikbladet Perikon |
---|---|
Plantenummer | 24 |
Latinsk navn | Hypericum perforatum |
Familie | Perikonfamilien |
Giftig - ikke giftig | Mindre giftig |
Relikter | Ikke reliktplante |
Anvendelsesområde | Medicin |
Indholdsstoffer | Æterisk olie, hypericin (rødt farvestof), flavonoider (gult farvestof), harpiks, garvestof, C-vitamin samt antibakterielle og antivirale stoffer som gør, at perikum virker mod infektioner og virus. |
Beskrivelse |
En flerårig, 30-80 cm høj plante med oprette, tveæggede stængler, som forgrener sig opad. De grønne blade er ustilkede, modsatte, ovale af form, helrandede og med gennemsigtige pletter (oliekirtler). De gule blomster, med fem kronblade og mange støvdragere, sidder i endestillede klaser. Den blomstrer i juli-august og danner derefter en lille frøkapsel med mange frø. Blomsten indeholder et rødt farvestof. Perikon er ret almindelig i Danmark og vokser i skov og krat, i vejkanter, på overdrev og bakkeskrænter, gerne på solrige steder. |
Kulturhistorie |
Perikon er en gammel og anset lægeplante, kendt allerede i græsk og romersk oldtid. Den havde også ry som trolddomsurt, der kunne beskytte mod alt ondt. Navnet Johannesurt henviser til den overlevering, at planten spirede frem der, hvor Johannes Døberens blod ramte jorden. |
Historisk anvendelse |
Ifølge signaturlæren er det en plantes udseende, som viser, hvordan den kan bruges til helbredelse. På grund af perikonblomstens blodlignende saft, mente man, at planten var god som blodrensende middel og til at rense sår. |
Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. |
Yderligere info |
Lægemiddelstyrelsen advarer om bivirkninger ved perikon. Der er risiko for øget lysfølsomhed og for mavesmerter. Desuden kan naturlægemidler med perikon nedsætte virkningen af blandt andet blodfortyndende medicin og p-piller. |