Oversigt over planter i Øm Klosters Herbarie

En flerårig plante med grundbladeroset og oprette, bladbærende stængler, 70-120 cm høj. Bladene er grønne på oversiden, men blege på undersiden, tyndt hårede og ovale til aflange. De gule blomster har udstående kronflige med fem violette pletter og sidder i grenede eller ugrenede aks. Planten blomstrer i juli-august. Planten er udbredt i Asien og Europa med tyngdepunktet i Middelhavsområdet. Findes vildtvoksende i Danmark.

Kongelys arterne har i årtusinder været brugt i som lægemidler, men man ved ikke, hvilken art oldtidslægerne brugte. Frøene har en meget lang spiringsevne, og efter arkæologiske udgravninger kan der forekomme store mængder af planten. Mørk kongelys er en typisk reliktplante ved Øm kloster, men er dog ikke medtaget i Linds oprindelige beskrivelse.

Henrik Harpestreng (død 1244) beskriver kongelys som en hed og tør urt, der renser ond væske, som kommer af kulde og fugt.
Christiern Petersen (1533) bruger den mod forstoppelse, diarre, koldfeber (malaria) og hæmorider.
Henrik Smid (1546) siger, at kongelys stiller udvendige og indvendige smerter, mens Simon Paulli (1648) benytter kongelys mod tarmluft, hæmorider og malaria. Roden virker mod lungesygdomme blandt kvæg og heste. Blomster og rod bruges mod skadedyr og mod mus på kornlofter. Overtroen siger, at gnides hænderne med saft eller blomster, kan man fange fisk med de bare næver. Blomsterne kan farve tekstiler gule, og stængler og blade har fundet anvendelse som lunter, lysevæger og til fakler.

Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora.
Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog.
Olesen, Anemette 2005: Henrik Harpestrengs urter.
Smid Henrick 1546: En skøn lystig ny Urtegaard.